Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333
meget som et baand i knaphullet. Ibsen behængt
fra top til taa, saa det singlet bare han rørte sig.
Han moret sig ikke, — ikke engang over sit eget
stykke, men han sat da taalmodig alle tre
forestillinger tilende. Under opførelsen av Sigurd
Jorsalfar fortaltes det dog at han efter 2den akt
forlot sin plads, gik ut i garderoben og forlangte
sit overtøi. En av direktørerne la imidlertid
merke til det, gik hen til ham og spurte: «Vil
doktoren alt gaa?» — «Ja, er det ikke færdig da?»
svarte Ibsen. — Han gik dog pent ind igjen.
20de mars 1898 fyldte Ibsen sytti aar. Det
gav naturligvis anledning til en række av
festligheter baade i Kristiania, Kjøbenhavn og Stockholm,
og Ibsen maatte drage rundt og holde taler, svare
paa al den hyldest som nu strømmet ham imøte.
Det var ham ikke ublandet behagelig, han var
ikke nogen veltalende mand, han manglet enhver
evne til improvisation, trak gjerne op av lommen
et papir hvor han omhyggelig hadde nedskrevet
de ord leiligheten syntes at avkræve ham, stod
og tuslet ordene frem for sig, kunde ikke slynge
dem ut, kunde ikke hengi sig til en stemning og
magtet derfor heller ikke at henrive nogen. —
Men han fik dog sagt et og andet som var værd
at lægge merke til, baade i og for sig, og fordi
det kaster lys over hans liv og hans verk. — Nu
da han stod paa ærens høieste top, kunde han
ikke la bli at mindes de haarde aar han hadde
gjennemgaat: «Hvor^var det ikke taust og tomt
omkring en da ? Hvor stod ikke de enkelte med-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
