Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
Irene bare er 27 aar gammel; men hun maa da
være adskillig over firti.» — «Aaja, De vet det
vei saa meget bedre De, kan jeg tro,» svarte Ibsen
og trippet ærgerlig videre. Men den næste dag
fik Heiberg et brev fra Ibsen, hvor der stod:
«Kære Gunnar Heiberg, De havde ret, jeg havde
uret; jeg har set efter i mine notiser, Irene er
ca. firti aar gammel.»
Personlig har jeg kun hat en eneste samtale
med Ibsen, det var i 1899, da han altsaa var 71
aar; han sa et og andet som viste at han endnu
ikke hadde mistet sine gifttænder, men som ikke
egner sig for gjenfortælling. — Det var bare en
bemerkning han gjorde som jeg har moro av at
citere — nærmest for kuriositetens skyld. Over
hans skrivebord hang Chr. Krohgs udmerkede
portræt av Strindberg. Ibsen la merke til at jeg saa
paa det og sa: «Ja, der hænger det billede, det
er ikke fordi jeg er venner med Strindberg, jeg er
uvenner med Strindberg, det er heller ikke fordi
jeg er venner med Chr. Krohg, jeg kjender ham
næsten ikke. — Men jeg kan ikke skrive en linje,
uten at det gale menneske staar og stirrer ned
paa mig med sine forrykte øine.»
Det var nærmest kun ved festlige anledninger
at Ibsen steg ut fra sin almindelige anonymitet.
Ved Nationalteatrets indvielsesforestillinger sat
han paa sin hædersplads — ved siden av
Bjørnson, — to merkværdige skikkelser, dypt forskjellige
fra inderst til ytterst, — Bjørnson i sin stramt
sittende kjole, blank som en amerikaner, uten saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
