Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
Det dannet sig legende om hans sidste ord;
det het sig at han i dødsøieblikket utstøtte et
kraftig: Nei! Det var jo en dramatisk avslutning
paa den store nei-sigers liv og virke. Men det
var kun en legende. I virkeligheten var han
ganske bevisstløs da døden kom, og længe før.
Skjønt der i de sidste tre-fire aar hadde været
ganske stille om Ibsens navn, neppe var kommet
en lyd ut fra sykestuen i Arbins gate, vakte det
dog en sterk bevægelse utenom, da døden endelig
indtraf. Ikke biot i vort land, ikke biot i det
samlede Norden, men utover hele den civiliserte
verden satte budskapet utallige penner i bevægelse,
det vrimlet av nekrologer paa alle mulige sprog
omkring i hele den vide verden.
Herhjemme fik man det travelt, det gjaldt nu
at bringe Norges berømteste søn i jorden paa en
maate som der kunde staa ry av, alle officielle
væsener satte sig i bevægelse, alle autoriteter, alle
værdighetsindehavere, alle spidser var nu rede til
at vise den store oprører den sidste ære. —
Den 1ste juni fandt likbegjængelsen sted. Den
foregik med en pomp som man aldrig hadde set
maken til; — i Trefoldighetskirken. —
De eneste man ikke opdaget i forsamlingen,
var Ibsens nærmeste medarbeidere, forfatterne og
kunstnerne, og det var noksaa forklarlig, for der var
ingen som hadde spurt efter dem, — de fandtes der
nok, men spredt og bortgjemt i skammekrokene.
Men i koret sat og stod der en straalende
forsamling, jeg tror neppe der fandtes en udekorert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
