Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
339
lige kraft1; hans sygdom — aareforkalkning —
viste første gang symptomer i aaret 1900; før den
tid var han tilsyneladende frisk og kjæk. I aarene
1900—1903 hadde han gjentagende smaa
apoplektiske anfald, der efterlot lette lammelser i høire
ansigt, arm og ben, forstyrrelser i talen, svigtende
hukommelse, av og til vistnok hallucinationer,
ogsaa sindsforvirrelser; han kunde vanskelig skrive.
Tilstanden var i de følgende aar litt vekslende; av
og til var han litt bedre og klarere. Kræfterne
sank dog litt efter litt; han maatte opgi sine
kjøreturer, fik ogsaa efterhaanden legemlige
skrøpeligheter (urinbesvær, liggesaar).
Han likte godt at føre litt passiar med de faa
personer, som hadde adgang til ham og som han
kjendte; fremmede taalte han ikke. Han
interesserte sig for politik, men især for teater og da
mest for sine egne stykker; det moret ham, naar
Jens Wang kom op og viste utkast til
iscenesættelser. Derimot forstod han ikke hentydninger,
vitser, sætninger med «dobbelt bund». Humøret
var vekslende; han var meget irritabel og blusset
let op i ubehersket vrede. Hans ordenssans
holdt sig i alle dagliglivets smaating, ofte til det
pedantiske.
Den 22de mai om aftenen (1906) faldt han i
en døs og døde den 23de kl. 2Vs eftermiddag, idet
aandedrættet pludselig stanset.
1 De følgende oplysninger om Ibsens sygdom og død
er mig velvilligst meddelt av dr. med. Edv. Bull som var
hans læge under hans sidste Kristianiaophold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
