Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
343
den — saa man læser den 20 aar efter og
betages like sterkt, finder den like ny.»
Ja, — men der er en prøve som bestaaes endnu
sjeldnere, og det er denne: man læser en bok og
betages av den; man læser den mange aar efter, - —
og man synes, det er en anden bok man læser;
der aapner sig for os en ny verden, som vi bare
skimtet konturerne av ved den første læsning.
Gang paa gang har dette hændt mig med Ibsens
bøker, — den økede livserfaring i mellemtiden
har git mig midlerne til den dypere tilegnelse.
Slik virker kun livet og den høiere potens av
livet, som er den store kunst.
De skikkelser Ibsen har skapt, slipper os ikke
de stiger ind i vore sjæle og blir vore egne
oplevelser. Som de i sin tilblivelse var selvanato-
$
miske redskaper i digterens haand, saa blir de
ogsaa for os midler til fordypet selvprøvelse.
Hvem av os har ikke hat øieblikke, hvor han som
Peer Gynt sat og pillet paa sit livs løk, skrællende
lag efter lag, angstfuldt speidende efter kjernen
som ikke kom, — aldrig kom. Og kanske var
netop saadanne øieblikke de kjernedannende i vort
liv. Hvem av os har ikke, som den samme Peer,
blit tvunget til at lytte til nøsternes klagesang,
til de vemodige anklager fra usungne sange, ugjorte
gjerninger, — ugrædte taarer, — og hvem har
ikke som han hat et kritisk øieblik i sit liv, hvor
man, efter at ha vaaset bort aar i overfladisk egoisme,
i opgjørets time angstfuldt stanser foran det
uoprettelige: O, alvor, her var dit keiserdom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
