Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian IV’s Fu ds c I
21
Værket, og inden faa Dages Forlob var der efter Rudolfs
Tegning dannet af omhuggede Træer en uhyre Slæde. Den bestod
af de største Træstammer, som man havde kunnet udsøge, hver
saa svær, at der behøvedes 20—30 Mand til at bære den. Dem
havde man lagt i to Lag krydsvis oven paa hinanden, og
sammenføjet dem med 150 vældige Jernbolte, hvoraf hver enkelt
kun med Nød kunde løftes af en Mand. Det hele lignede
ovenfra set en uhyre Harve uden Tænder. I denne Slæde blev der
saa spændt svære Tove, og saaledes trak man den tæt hen til
Stenen. Men nu begyndte den vanskeligste Del af Arbejdet, at
faa Stenen paa Slæden. I 10 Dage arbejdede man herpaa. En
Masse Loftestænger, Egekiler, hele Træstammer blev knækkede
som Pinde under de forgæves Forsøg. Men endelig lykkedes
det, idet man gravede en Fordybning ved Siden af Stenen,
anbragte Slæden deri og lod saa Stenen ved sin egen Vægt synke
ned derpaa.
Et vældigt Jubelraab lød fra hele den forsamlede Skare, da
dette første Skridt var naaet. Kongen, der selv var til Stede,
— han kom gerne før Daggry ridende fra Frederiksborg og
ledede personligt Arbejdet, — stemmede i med. Men
Pfalz-grev Ludvig, der stod ved Siden af, sagde, at dermed var det
ikke gjort, den blev nok liggende i Hullet alligevel. Kongen
indgik da Væddemaal med ham om, at inden Solnedgang skulde
den være flyttet et Stykke. Skønt Dagen var fremskreden,
maatte alle tage fat paany. 250 Bønder blev hentede fra de
nærmeste Landsbyer, og under Kongens idelige Opmuntringer
halede nu enhver af alle Kræfter, saa at Stenen før Solnedgang
var flyttet 7 Fod bort fra sit oprindelige Leje.
Næste Morgen tidlig mødte Kongen paany. Alle maatte tage
fat paa en frisk, og Kongen var uudtømmelig i at opmuntre dem.
Snart kaldte han hver enkelt ved Navn og roste dem, der tog
raskest fat, snart satte han Liv i dem paa andre Maader. Engang
sprang han saaledes op paa Slæden og raabte: „Træk nu mig
med, det er ingenting for saadanne Kompaner som Jer!"
Formanden svarede: Jo nu bliver det næsten for galt, skal vi baade
trække Stenen og de to Kongeriger med, som hviler paa Eders
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
