Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Christian IV’s Ftidsel 22
Skuldre." Kongen kom til at le, og Formandens Svar forskaffede
ham en Rosenobel.
Saaledes arbejdedes der i 7 Dage. Alle vilde være med.
Frederik den Anden havde vidst at sætte Liv i Arbejdet. Hver Dag
blev saarede og kvæstede bragt bort1, men nye fyldte straks
deres Plads. Om det saa var Adelsmænd, kom der en Mængde
til og spændte sig frivilligt for. Men da Stenen var slæbt omtrent
en halv Fjerdingvej fra sit Sted, og laa paa den Mark, der kaldes
„Grønnehave", altsaa nær ved Kronborg, hvortil man ventede,
den skulde føres — saa, da man en Formiddag arbejdede med
fuld Kraft, raabte
Kongen pludselig:
„Hold inde! nu
ligger den paa sin
Plads." Et uhyre
Jubelraab hilsede
disse Ord, og
Kongen aftakkede
derpaa alle Arbejdere,
som han
belønnede rigeligt for
deres Iver. Men
ingen forstod
egentlig Meningen med
Kongens Ord. Der syntes kun at mangle lidt i, at Stenen var
ført til sit Bestemmelsessted; det letteste var i hvert Fald kun
tilbage. Hvorfor afbrød han da nu? Var det en pludselig
Indskydelse, et smerteligt Ryk af en bekymret Forudanelse? Skulde
denne Stansning betyde, at hvis Kongen blev sønneløs, var
Arbejdet til ingen Nytte; og fik han en Søn, kunde det jo altid
blive fuldført. Ingen fik det at vide. Først tre Aar efter optog
han Arbejdet paany, og lagde Stenen paa den yderste Pynt ved
Kronborg (Fig. 12), dér, hvor Bølgerne bryder stærkest ind.
Fig. 12. Kronborg med Stenen foran.
(Efter Hans Kniepers Tapet i Nationalmuseet i Kohenhavn.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
