Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
Christian IV’s Ftidsel 24
Folkemunde, at man har kunnet paavise Tornebusken og
hundrede Aar efter anføre dens Sted paa Kortet. Virkeligheden var
imidlertid en Del anderledes.
Dronningen (Fig. 13) var paa Slottet den 11. April om
Middagen, da de første Tegn viste sig. Hun blev skyndsomst bragt
til sit Værelse, hvor alting var i Stand; men denne Gang gik
ikke alt saa let som tidligere. Smerterne var stærkere end
sædvanligt og udtømte ganske hendes Kræfter, hun besvimede flere
Gange, men det afgørende udeblev bestandig. Det blev
Eftermiddag. Det blev Aften. Det blev Nat. Natten gik hen. Endnu
var der intet sket. Den travle Uro og spændte Forventning, der
havde grebet alle, da Dronningens Tilstand rygtedes,
forvandledes lidt efter lidt til Ængstelse og Frygt. Lydløst sneg man sig
om paa Trapper og Gange, ingen spurgte dem, der kom ud fra
Dronningens Værelse, Svaret stod skrevet paa deres Ansigter.
Kongen var i et andet Stokværk tæt ved Kirken. Tiden
forekom ham en Evighed. Snart knælede han og bad, snart lyttede
han, om intet Bud kom ned ad Gangen, saa listede han sig ned
for at spörge sin Svigermoder; men bestandig, naar hun endelig
kom ud, den samme ildevarslende Rysten paa Hovedet.
Langsomt sneg Natten sig hen. Der var ikke mange Øjne,
som fik Søvn den Nat paa Frederiksborg. Morgenstrimerne
lysnede alt over Bakkerne imod Øst, Solen steg op, og Kerterne
sluktes paa Trapper og i Sale. Haabet sluktes med dem, dagsky
flygtede det for Solens Lys. Thi der var ikke længer nogen
Tvivl, Faren var overhængende. Den syge mattedes mere og
mere, Kvindernes Kunst slog ikke længere til, hvert Øjeblik
kunde være det sidste.
En vis dump Sløvhed lagde sig over alt og over alle.
Skrækken gjorde Dronningens Moder tavs og holdt Kongen tilbage i
hans Kammer. Det var mørke Billeder, der nu steg frem for
hans Sind. Tidligere havde han altid kun udmalt sig det
nedslaaende ved ikke at faa en Søn, men kun en Datter. Nu holdt
Virkeligheden et andet nær for hans Øje: et dødfødt Barn og
hans Hustru som Lig. Forgæves søgte han at jage disse Tanker
bort. Morgenbønnen gav ham ikke den vante Fortrøstning; han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
