Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian IV’s Ftidsel
31
Kobenhavn. Men da han ventede mange fremmede Gæster og
han frygtede for, at de mulig skulde rynke paa Næsen ad det
danske Køkken, turde han ikke lade det blive herved, men
indforskrev en Del udenlandske Kokke til at værne om Landets
Ære1. Brændsel vilde der gaa store Masser med af. Bønderne i
Nordsjælland blev derfor tilsagte til at kore Brænde ned til
Stranden — efter andre lignende Tilfælde at dømme har det
været Læs i Tusindvis. Lensmændene paa Turebyholm og
Jungshoved, Datidens Kulsvier-Egn, fik Befaling til at lade
brænde ikke mindre end 60 Læster Trækul2 til at tænde Ild
paa Skorstenen med. Og i København og de nærmeste Byer
gjordes der store Bestillinger af Tællelys og Vokslys, fra Malmø
forskreves der saaledes ikke mindre end 200 <tT Lys „af dem til
6 paa Pundet"3.
Ogsaa Kokkentoj og Tallerkener maatte Kongen i Tide sørge
for at skaffe til Veje, thi paa dette Punkt vilde det komme til at
knibe. De tre Slotte Kobenhavn, Frederiksborg og Kronborg
havde indtil da haft fælles Køkkentøj, saa at det samme Sæt
førtes fra det ene Slot til det andet, alt eftersom Kongen skiftede
Bolig. Men selv om man vilde føre alt Køkkentøjet fra
Frederiksborg til København, vilde det endda ingenlunde slaa til. Ved
denne Lejlighed skulde der nemlig bespises ikke blot de
fremmede Gæster, men tillige alle deres Svende; og Kongens
Bordstel var langt mere righoldigt hvad Riddersalen end hvad
Borgerstuen angik. Slotsskriveren paa Kobenhavns Slot, Niels Paaske,
fik da Befaling4 til at gaa ud i Byen og laane hos de velstaaende
Borgerfolk, hvad der kunde undværes. Men Ulykken var, at
disse ogsaa ventede Gæster til samme Tid, saa at Udbyttet af
Niels Paaskes Vandring ikke blev saa betydeligt, som man havde
haabet. Kongen saa sig da nødsaget til at skrive til sine
Under-saatter, navnlig i de skaanske Købstæder, og bede dem komme
deres Landsherre til Hjælp i denne Knibe. Han lovede dem at
passe godt paa alt, hvad de maatte betro ham til Laans, men
bad dem dog tillige om at sende nogle paalidelige Personer med,
der selv kunde holde Tal derpaa. Fra Malmø udbad saaledes
Hs. Majestæt sig 10 Kedler, der hver kunde rumme 2—3 Ton-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>