- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / I. Bind. I. og II. Bog /
36

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

36

Christian IV’s Ftidsel 36

forrige Foraar. Men Kongens Taalmodighed var svunden med
hans Kassebeholdning. De fik alle en temmelig skarp
Paamin-delse om at betale snarst muligt, senest i Ugen før Pinse1.

7

Medens saaledes Forberedelserne skred fremad og Tiden
til Festlighederne nærmede sig, kom der pludselig en ligesaa
uventet som ubehagelig Afbrydelse. Der udbrød Pest i
København. Det var et Onde, som Datiden
vel var langt mere vant til, end man
nu heldigvis er. Med korte Mellemrum
vendte den stadig tilbage. Det var
saaledes ikke et Aar siden, at den sidst
havde raset2. Men den undlod ikke
hver Gang at medføre den samme
trykkede, uhyggelige Stemning, den
samme Skræk, den samme
Forstyrrelse i alle Forhold. Aarsagen til dens
Komme er let forklarlig. København
var som alle de øvrige Byer i Danmark
den Gang et Mønster paa Urenlighed,
og paa Grund af Byens Størrelse blev Virkningerne deraf des
stærkere3. Trods alle Forbud laa der foran de fleste Huse store
Affaldsdynger ud paa Gaden; det var hver enkelt Mands Sag at
føre dem bort, og det skete derfor ikke. Der var vel Rendestene
midt i Gaderne, men de manglede afpasset Fald, saa paa mangt
Sted samlede der sig midtvejs en Sump, som ikke kunde komme
videre. 1 disse hjemlige Omgivelser trivedes løsgaaende Svin
fortræffeligt. Det var vel forbudt at holde dem paa Grund af
den Stank, som udbredte sig fra deres Indelukker, der var om
muligt endnu urenligere end Gaderne. Men Forbudet blev ikke
overholdt. Højt regnet blev der en Gang imellem gjort Jagt
paa dem, der gik løse paa Gaderne. Under Ungdommens Jubel
galopperede saa de skræmte Svin omkring, forfulgte af et

Fig. 16. Et Svin.
(Tegning af O. Sinding.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:58:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/1o2/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free