Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian IV’s Ftidsel
37
Par Bysvende. Loven tilkendte Bysvendene, hvad de paa denne
Vis kunde fange, men i Reglen affandt de sig hellere med Ejeren,
og Svinene forblev i Live (Fig. 16). Midt i de fleste Gaarde, men
skjult for Øvrighedens tillukte Øje, laa der gerne en Mødding,
opført af Dynger fra Køkkenet og Stalden og det værste Skarn,
som Sømmeligheds-Hensyn forbød at kaste ud paa Gaden.
Naar nu hertil kom, at alle Byens Kirkegaarde laa indenfor
Voldene, og at i Kirkerne selv Kiste paa Kiste for enhver, der
havde haft Raad til at betale, opstabledes i Sidekapeller, bag Koret
eller tæt under Kirkegulvet, saa at Helligdommene blev
Smitstoffets Hovedhjem — saa er det mere at undres over, at
Sygdommene stundom ophørte med at rase, end at de kom saa
hyppigt igen.
Som det i Reglen gaar, var Virkeligheden denne Gang slem
nok, men Rygterne ti Gange værre. Man savnede alle Midler
til at kunne bedømme Farens Størrelse og overdrev den derfor
i betydelig Grad. Offentlige Meddelelser om Sygdommens
Omfang, eller planmæssig Ledelse og Fordeling af Lægetilsynet
kendtes end ikke af Navn. Man holdt sig kun til, at
Kirkeklokkerne stadigt ringede til Lig, og hvad Peblingerne fortalte, der
havde sunget omkring Kisten. Paa den Maade kom de utroligste
Historier i Omløb og vandt Tiltro. Enhver, der blev skræmmet
op af en overdreven Beskrivelse, lod den i forbedret Form gaa
videre, og der var intet Middel til at standse de løsslupne
Rygter eller gendrive dem. Under disse Omstændigheder var der
al mulig Udsigt til, at enten Sygdommen selv eller Rygterne om
den vilde afskrække Folk fra at komme til Barselgildet og
saaledes forspilde den hele Fest.
Rygtet naaede naturligvis hurtigt ud til Frederiksborg og
afbrød Kongen i hans Forberedelser. Det syntes klart, at enten
maatte det hele opgives eller Festen forlægges til et andet Sted.
Det var kun højst nødigt, at man tænkte sig den første
Mulighed. Gæsterne var jo indbudne, de fleste Forberedelser trufne,
og Anledningen var i sig selv for vigtig til at gaa upaaagtet hen.
Paa den anden Side at forlægge Festen til Frederiksborg eller
til Roskilde havde sine store Misligheder. Frederiksborg laa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
