Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75 Christian IV’s Daab
og ikke videre — det eneste Punkt, hvor Datiden var kortfattet
— udviklede han, hvad der laa i dette Navn, og uddrog deraf,
at Barnet sikkert vilde træde i sin Faders, Kong Frederiks,
Fodspor. Sluttelig henvendte han en Formaning til Fadderne,
og dermed havde den lange Daabshandling Ende.
Bispen havde messet ved Alteret, de kongelige Sangere
sunget endnu et Par Salmer, Gudstjenesten syntes nu at maatte
være forbi. Men den kendte kun Tiden slet, der kunde tro sligt.
Nu begyndte den først. Det var hellig Trefoldigheds Søndag,
Dagens Evangelium burde oplæses og tydes for Tilhørerne, og
den almindelige Søndags-Gudstjeneste tog derfor nu sin
Begyndelse. Efter fornyet Salmesang besteg Præsten ved Frue Kirke,
hæderlig og højlærd Mand, Magister Katholm, Prædikestolen
og udlagde Dagens Tekst. Han var Datidens bekendteste
Prædikant. Hvad man navnlig beundrede hos ham, var hans Evne
til snart med Tordenrøst at opskræmme de sikre, snart med
mild, stille Hvisken at husvale de bedrøvede1. Der er ingen
Tvivl om, at han paa bedste Maade har anvendt begge Former
ved denne Lejlighed. Sligt kræver imidlertid sin Tid. Og man
tør derfor maaske slutte, at i det mindste Hertug Ulrik og de
meklenborgske Adelsmænd, som intet forstod af, hvad han sagde,
var ret vel fornøjede, da han standsede henad Middag, og den
lange Gudstjeneste virkelig fik en Ende.
Under brusende Salmesang rejste nu Følget sig. De store
Døre aabnedes, og Sollys og Sommerluft strømmede ind, medens
det friske Grønne paa Kirkegaarden vinkede ud i det frie. Toget
satte sig i Bevægelse. Men denne Gang var der Musik,
Trommer og Trompeter, Piber og Skalmejer i Spidsen. Og havde
Jublen, der modtog dem udenfor, før været stor, saa kendte den
nu ingen Grænser. Enhver vilde se, enhver vilde hilse den unge
vordende Konge ved Navn, han, der nu helt var en af deres, da
han var optagen i Menigheden og lykkelig unddragen Satans
første Anløb. Det var kun med største Møje, at Toget banede
sig Vej, og selv Bedstemoderen havde vistnok faaet nok af
Hyldesten, da Kareten endelig slåp ind ad Slotsporten, hvor
Drabanterne var opstillede og drev alle uvedkommende tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
