Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
Christian IV’s Daab
4
Stolt førte Bedstemoderen sit betroede Klenodie op til
Forældrene, der længe havde ventet deres Komme og nu tog
glæde-straalende mod den lille, kyssede ham og kaldte ham for første
Gang ved Navn. Men længe fik de ikke Lov at beholde ham.
Bedstemoderen var ikke Bedstemoder og Gudmoder for intet,
hun førte snart efter den unge Herre bort med sig til hans eget
Gemak, til stillere Glæder, der mere stemmede med hans Aar
og Tilbøjeligheder.
Forældrene havde ogsaa nok at tage vare. De skulde tage
mod Lykønskning af alle Gæsterne, for ikke at glemme det
vigtigste, modtage Faddergaverne. Denne sidste Skik viser os
Tiden i hele sin Troskyldighed. Midt i Salen stillede Dronningen
sig op med sin Hovmester, Peder Bille, ved Siden. Fadderne
ordnede sig for Enden af Salen som Bønderne paa en Offerdag,
og gik saa „efter kirkelig og gammel Skik" en for en forbi
Dronningen, bøjede sig og overrakte deres Faddergave,
hvorpaa hun takkede dem og overrakte den til Hovmesteren.
Saaledes passerede de alle forbi. Og da Faddernes Antal var
betydeligt, tog Forestillingen lang Tid, men indbragte til Gengæld
ogsaa den lille en ret anselig Sum at begynde Livet med. Ogsaa
i denne Henseende var nemlig Tiden yderst ligefrem. Hvad
man gav, gav man helst, om ikke i rede Penge som Skuemynter
og deslige, saa dog i en Form, hvor Værdien med Lethed lod
sig bestemme. Forgyldte Sølvbægere, Kander, Skaale o. s. v. var
det almindelige, og ingen tog det fortrydeligt op, om saadanne
Gaver ved en anden Lejlighed brugtes paany eller vandrede i
Smelteovnen. En af Foræringerne ved denne Lejlighed er kendt,
Statholderens i Slesvig og Holsten, Henrik Ranzaus. Skønt det
ganske vist til alle Tider har været vanskeligt at finde paa en
passende Faddergave, vil næppe nogen nu optage hans Idé: han
forærede et stort, sølvforgyldt Saltkar. Men til Gengæld var det
forsynet med en sirlig latinsk Indskrift, hvori den belevne Giver
ønskede den nydøbte hans Forfædres Egenskaber: Christian
den Førstes Lykke, Frederik den Førstes Vennesælhed, Chri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
