Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77 Christian IV’s Daab
stian den Tredjes Fromhed og Frederik den Andens Højmod1.
Det var et Held for Ranzau, at han ikke behøvede at nævne
Christian den Anden med i denne Række.
Nu var da Øjeblikket endelig kommet, da man kunde begive
sig til Bords. Een Sal formaaede ikke at rumme de mange
Gæster, og Etikette-Hensynet gjorde det ogsaa ønskeligt at
fordele dem. Man skiltes derfor ad i forskellige Afdelinger.
Kongen, Fyrsterne, Rigsraaderne og de øvrige Faddere samt alle de
fremmede Adelsmænd gik for sig. Lidt efter gik Dronningen,
hendes Moder og alle Damerne, førte af Dronningens
Hovmester, Peder Bille; de skulde spise i den nordre Fløj ud mod
Højbro. Endelig kom den lavere Adel, hvis Rækker var en Del
udtyndede, thi de fleste af dem skulde ligesom Hofsinderne
varte op ved Bordene og maatte foreløbig nøjes med at betragte
alt som blot Skueretter. Den store Masse af fyrstelige og adelige
Tjenere skulde ogsaa bespises, men der var ikke Plads nok i
Slottet. De anbragtes da i Kompagnistræde, i Borgerskabets
Kompagnihus, og tør man slutte noget fra Regningerne for, hvad
her blev nydt, har Stemningen næppe været mindre høj i
Strædet end paa Slottet.
Da Kongen og hans Gæster var komne op i deres Sal, tog
Kongen først Plads, saa bød han sin Svigerfader og Onkel at
sætte sig, derpaa flk Resten i forskellige Hold efter deres Rang
Indbydelse til at gaa til Bords. Salen var „draget" paa det
prægtigste, Bordet bugnede af Sølvtøj, Tallerkener, Bægere,
Vinkander og Konfektskaale i en Uendelighed, altsammen blankt
og straalende. Og det havde let ved at skinne nyt, thi intet var
ældre end Syvaarskrigen, da hele Kongens Bordstel havde
maattet vandre i Mønten. Søgte Hertuginde Elisabets Blik efter
en Barndoms-Bekendt blandt de mange, saa traf det intet. Paa
alting stod der F. S., Fredericus Secundus, som det skulde
læses, eller Frederik og Sophia, hvis man vilde sige Dronningen
en Artighed. Midt paa Bordet tronede de vældige Skueretter, i
de dristigste Former og prydede med alle Regnbuens Farver.
Fra Salens Ende brusede „Instrumentisternes" Musik, tappert
anført af Mester Jacob, der kun standsede for at lade de 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
