Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
Christian IV’s Daab
ville more sig, og det opnaaedes. For Universitetet stod der en
Del paa Spil med Dagens Udfald, og derfor imødesaa
Professorerne det vistnok med ikke ringe Spænding. Heraf afhang
det nemlig, om Højskolen atter skulde tilkæmpe sig sin gamle,
hæderlige Plads i det almindelige Omdømme. De Højlærde
havde nemlig i de senere Aar søgt at udvide deres Omraade,
og derved vakt en Modstand og Uvilje imod sig, som langt fra
endnu havde lagt sig. Det har altid været den lærde Stands
Orm at komme i Kast med de Fornemme, Straalerne af Hoffets
Glans har trylllet den fuldt saa vel som det himmelske Lys. Og
just paa den Tid havde Mænd som Rasmus Glad ved deres
Eksempel vist, at Springet lod sig udføre fra Katedret til
Adelstanden.
Men næppe opdagede Adelen denne Mulighed, førend den
gjorde alt for at fjerne den. Og det var dobbelt nødvendigt
at hævde Afstanden, da just samtidigt Lærdom blev mere
almindelig blandt Adelsmænd, saa det var at befrygte, at de fælles
Interesser skulde udviske Forskellen mellem de to Stænder.
Mænd som Tyge Brahe dannede i saa Henseende et
afskrækkende Eksempel. Kongen var ikke til at stole paa, hans
nærmeste Omgivelser, navnlig Niels Kaas, ikke heller. Instinktmæssig
sluttede da Adelen sig sammen til fælles Kamp mod den
opadstræbende, paatrængende lærde Stand.
Stakkels Rasmus Glad maatte døje mangen bitter Time paa
Grund af sit Adelsbrev; som da Slotsherren i København, der altid
tilforn havde ladet ham sidde ved sin Side ved Bordet, nu anviste
ham den nederste Plads med den Bemærkning, at før var han den
første af de Lærde, nu kun den sidste blandt AdelsmændVærre
endnu gik det til ved Rigsraad Hans Skovgaards Bryllup, som
Kongen lod fejre paa Københavns Slot, og hvortil han havde været
saa naadig at indbyde alle Professorerne. Thi da disse kom dertil
i deres lange, værdige Præstekapper, havde de misfornøjede
Hofmænd deres Folk ude, som, uden at de Højlærde mærkede
det, sprættede deres Kapper op i Ryggen, saa at de hele Dagen
igennem gik til Nar i de kongelige Sale2. Og selv Universitetets
seneste Skridt, da de for nylig havde valgt Tyge Brahe til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
