Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85 Christian IV’s Daab
Universitets-Rektor1, var mildest talt uheldigt. Den offentlige
Mening maatte stemple det som Vigtighed. Professorerne
opnaaede kun at trække ham ned derved, uden at hæve sig selv.
Og at han tilmed sendte dem et Afslag, gjorde det hele først ret
latterligt.
Her var altsaa nok at gøre godt igen, nok tabt Jordsmon, som
det gjaldt om at tilbagevinde. Og det kunde ske ved denne
Lejlighed, naar blot Skuespillet vilde løbe heldigt af. Lykkedes det
at rive Tilskuerne hen, vilde det lærde Lag blive Dagens Helte,
de havde i saa Fald givet et Bidrag til Festens Forherligelse,
som ingen andre kunde yde, og de havde atter ad en uventet
Vej sejrrigt betraadt den Kongeborg, hvorfra de sidst havde
maattet flygte med forhaanede Rygge. Hvad Under da, at Festen
imødesaas med Spænding, og at mere end eet Hjerte bankede
uroligt, da det skæbnesvangre Klokkeslet nærmede sig.
Da det kortvarige Middagsmaaltid var til Ende, begav Kongen
og hans Gæster sig til Tilskuerpladserne2. Vejen var ikke lang,
de havde kun at gaa hen til Vinduerne, der vendte ud imod
Gaarden (Fig. 40). Thi i Gaarden foregik det hele. Man kendte
ikke til en senere Tids Forfinelser med en særskilt
Teaterbygning, Kulisser og Dekorations-Forandringer. En afspærret Plads
paa Brostenene udgjorde den prunkløse Scene, og fra et Telt i
Baggrunden, hvor Omklædningen foregik, kom de spillende
frem, efterhaanden som de skulde optræde. Men var
Scene-Indretningen saaledes kun fattig, omtrent som til en tarvelig
Beriderforestilling paa en Markedsplads i vore Dage, saa var
Publikum saa meget desmere talrigt, udsøgt og fornøjeligt.
Kongen, Dronningen og de fyrstelige Gæster stod paa en Altan
(exedra), hvorfra man kunde overse det hele. Desuden var alle
Vinduer i Sale og Gemakker ud til Gaarden besatte. Paa
Trappegangene stod de, og Skulder ved Skulder nede paa Jorden saa
mange, Gaardspladsen kunde rumme. Og det var ikke en
blandet Hob af nysgerrige: de udenlandske Gæster og saa for Resten
blot Kældersvende og Drabanter. Nej, det var Blomsten af alt,
hvad der fandtes i Danmark af fornemt, rigt og dygtigt, en broget,
kostelig Krans af Graaskæg med Guldkæder, skønne Kvinde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
