Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
Christian IV’s Daab
Festdag. Pyntede med Grønt og Blomster opførte saa hele
Skolen en Dans og sang hertil den latinske Foraarssang, som deres
Rektor havde digtet.
Den her opførte Ballet „Daaredansen" var vel en
Fastelavns-leg eller noget lignende. Den gjorde stadig stor Lykke, baade
hos de udførende og Tilskuerne, og saaledes ogsaa denne Dag,
da den gaves af Disciplene fra Københavns Latinskole. Alle lo
ad de smaa, Kongen klappede i Hænderne og sendte dem en
Gave til Tak. Men det var vistnok et stort Spørgsmaal, om
nogen af de mange uddrog den Moral deraf, som formentlig var
den skjulte Kærne: „at ligervis som Daarerne spilde deres Tid
med Dans og Daareri, saa hensidder og den uforsigtige Verden
sin endelige og stakkede Livstid udi mange unyttige, daarlige
og syndige Bestillinger, hvilket med „Daaredansen" altsammen
forsvinder paa det sidste"1.
Da Skuespillet var til Ende, begav man sig til
Middagsmaal-tidet, som denne Dag, saa vidt man kan forstaa Beretningerne,
var henlagt til en lidt senere Tid, for ikke at afbrydes af
Komedien. Det var heller ikke hver Dag, man kunde finde sig i at
høre op til bestemt Klokkeslet. Nu gjorde man sig betalt for
Gaarsdagens Præcished, og, saavidt det lader, gled
Middags-maaltidet ligesom ved Søndagsfesten over i Drikkelaget, saa at
man højt regnet kun behøvede at gaa fra Spisesalen til
Riddersalen for atter at mødes med de kære Bægere. Derimod synes
Damerne denne Dag efter Maaltidet at have trukket sig tilbage
til deres eget Omraade, saa at der altsaa ikke blev noget af Dans
efter Bordet, en Omstændighed, hvorfra man maaske tør slutte
til den Højde, Stemningen senere naaede paa Sværdsiden.
Aftenen afsluttedes ligesom om Søndagen med et Fyrværkeri, der
kaldte alle Ansigter til Vinduerne, baade de fint rødmende i
Dronningens Gemakker og de mere blussende i Kongens.
Det kunde synes en Fejl i Ordningen, at man havde
henlagt Raadslagningen mellem Fyrsterne samt deres Raader netop
til Morgenen efter denne Fest. Men det var en af Tidens
Ejendommeligheder, et Udtryk for dens Kraft, at en Rus var
forsvunden med den Dag, man havde faaet den. Der er ingen Tvivl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
