Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97 Christian IV’s Daab
om, at alle disse Fyrster og Raader, som Aftenen tilforn ikke
var i Stand til at fastholde en klar Tanke eller gaa lige ad et
Tavlegulv, Onsdag Morgen tidlig er mødte ædru og friske, rede
til at behandle alvorlige Sager. Hvad deres Raadslagning drejede
sig om, er ikke blevet bekendt; den foregik inden lukte Døre,
og intet skriftligt blev vistnok affattet. Da der heller ikke lader
sig paavise noget større politisk Skridt, som skriver sig herfra,
har vel Samtalerne mest tjent til blot at befæste det alt bestaaende
Venskab mellem Fyrsterne, og Aftalerne vel blot angaaet
Fortsættelsen af den alt paabegyndte ydre Politik. Lige overfor
Forholdene i Tyskland havde ogsaa de her forsamlede Fyrster saa
godt som fælles Interesser.
Da de alvorlige Forretninger var til Ende, genoptoges de mere
fornøjelige. Man samledes til Frokosten og siden til Middag, og
da Maaltidet var forbi, var det ikke Bakkus, der blev den
eneherskende, han maatte dele sin Magt med de ni Muser. Der var
musikalsk Underholdning, man legede, sang, dansede. Enkelte
fik sig vel ogsaa et Spil Kort eller Tærninger, men det var
øjensynligt, at Damernes Magt var den stærkeste den Dag. Intet
Under, thi de havde Dagen tilforn følt Ensomhedens Mangler.
Forvisningstiden havde kun styrket deres Kraft, og desuden var
dette maaske den sidste, i hvert Fald den næstsidste Aften, man
var samlet, saa det varda naturligt, at man morede sig sammen.
Det blidere Præg, som Damernes Nærværelse paatrykte
Ons-dags-Festen, har meddelt sig selv til Beretningen derom. Der
er noget eget blødt i Ordene, naar det hedder: „Eftermiddagen
blev med adskillige Instrumenter, Spillen, Legen og venlig
Omgængelse til Aften hendreven"1.
7
Om Torsdagen brast Programmet. Det lød saaledes: Harejagt
paa Amager. Men Dagen faldt ud til noget helt andet. Da man
kom op, var det nemlig daarligt Vejr, det regnede og blæste
stærkt, ogjagten blev derfor efter nogen Underhandling opgiven.
Troels-Lund : Historiske Fortællinger 1
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>