Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
Christian IV’s Daab
Dette kunde synes underligt og kun lidet stemmende med Tidens
Ry for Haardførhed. Krudtet kunde man jo da nok holde tørt,
og Herrerne var vel ikke bange for en vaad Trøje. Men her
kom det hverken an paa Krudtet, Herrerne alene, eller Regnen.
Krudt brugte man for det første næppe, da det rimeligvis skulde
have været en Hidsejagt, hvor det blot kom an paa at jage
stakkels Morten træt med Ryttere og Hunde. Og selv om
Herrerne havde haft Lyst, var Turen dog vistnok nærmest
arrangeret for Damerne, og disse var dengang saa lidt som nu
Fig. 48. Mellem Københavns Slot og Amager 1587.
(Braunius: Theatrum urbium IV.)
uvidende om, at Dragter af Silke og Fløjl ikke taaler Regn. Og
endelig, saa var det at komme til Amager ikke gjort med at ride over
Knippelsbro. Denne Bro eksisterede ikke dengang, saa lidt som
Christianshavn. Man skulde sejle paa Kongens Skibe fra Havnen,
ud over „Strømmen" (Fig. 48) til Amagers Kyst. Det var ikke et
ganske ringe Stykke. Gik der høj Sø, kunde Gæsterne blive
gynget mere, end de ønskede, og Overfarten med Hestene blive
besværlig nok. Under disse Omstændigheder vil det forstaas, at
Hertug Ulrik kunde frabede sig Turen, hans Følge være
hjertelig glad over hans Beslutning og selv de danske Herrer finde
Grundene antagelige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>