Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
Christian IV’s Daab
ligere uhort som Drøm, nu en simpel Virkelighed — fandt her
sit haandgribelige Bevis. Kronborg var det faste Jernbaand, der
holdt den store Bue sammen, Øresundstolden var
Herredømmets gyldne Frugt. Og Frederik den Anden forstod at nyde den.
Paalæg paa Paalæg havde de forbisejlende maattet finde sig i
under hans Regering, ingen turde sætte haardt mod haardt.
Udbyttet var Kongens egen Indtægt; medens han overalt i Landet
følte sig forpligtet til Regnskab, var han her alene paa egen
Grund, Kronborg var hans eget private Værk, det var Kongens
Gave til Landet.
Disse og lignende Tanker foresvævede uvilkaarligt enhver,
der besøgte Stedet. Derfor var Kongen utrættelig i at vise sine
Gæster omkring, og ubevidst fornam disse den Afstand mellem
ham og dem vokse paany, som Drikkelagene havde hævet. Set
i disse Omgivelser var han mere end den fornøjelige, belevne
Vært. Thi hvad man her saa og følte, var ikke blot tilfældigt
sket under hans Regering, men det var hans egen virkeliggjorte
Tanke. Med Føje havde han sidste Vinter omdøbt Borgen og
befalet, at den ikke mere maatte kaldes Krogen, men Kronborg1,
thi den satte Kronen paa hans store Værk. Og Forsynet
begunstigede hans Plan. Festens Anledning mindede jo derom. Med
frejdigt Haab kunde han nu rulle den vældige Sten videre fra
Grønnehave did ud paa Odden, hvor forsænkede Skibe brød
Vandets Kraft. (Se Fig. 12 og 50.) Gud havde nu skænket ham
en Søn. Det Værk, som han selv havde grundlagt og hævet over
Vandskorpen, skulde nu ikke synke hen og overskylles ved hans
Død. Hans Efterkommere skulde bygge videre derpaa.
Det er et Spørgsmaal, om Synet af alle disse storartede Anlæg
har tiltalt Gæsterne i samme Grad som deres kongelige Vært.
Paa Dronning Sophia nær, som vel med en egen Interesse har
betragtet den store Sten, Christian den Fjerdes Tvillingbroder,
Mindet om hine Dages bekymrede Uro, — paa Dronningen
nær, som delte sin Husbonds Kærlighed til denne Plet, om hun
end kun halvt var inde i hans Planer, har vist ingen af de
andre kunnet befri sig for en ubestemt Følelse af, at her var et
Punkt, hvor Kongens og deres Interesser ikke helt faldt sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>