- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / I. Bind. I. og II. Bog /
113

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Christian IV’s Daab

113

vilde have krævet Forklaring og Undskyldning. Efter Datidens
Begreber tilkom det nemlig Mormoderen at opdrage
Barnebarnet. Var hun som her Barnets Gudmoder tillige, forøgedes
hendes Ret end yderligere. Denne Opfattelse var i den Grad
rodfæstet, at Datteren i Tilfælde af, at hendes Moder ved Alder
eller Svagelighed var forhindret fra at komme til hende, selv
maatte før Nedkomsten begive sig til sit gamle Hjem, forsenere
at lade Barnet tilbage under dets Bedstemoders Varetægt1. Som
Hertuginde Elisabeth nu modtog Christian den Fjerde, havde
hun i sin Tid modtaget de to ældre Søstre som spæde.
Kurfyrstinde Anna af Sachsens ældste Søn havde for ikke længe
siden tilbragt sine første Aar her i Danmark under
Mormoderens, Dronning Dorotheas Øjne. Hvad Frederik den Anden og
Dronning Sophia nu gjorde, var altsaa ikke andet end deres
Pligt og Skyldighed, alt andet vilde have været urigtigt.

Men derfor var det lige tungt at skilles fra den lille. Og med
Vemod fulgte Blikket de bortdragende, indtil den hele Flaade
af Færgebaade og Skuder svandt bag Pynten af Masnedø. Saa
brød ogsaa Kongen og Dronningen op. Medens Christian den
Fjerde for første Gang i sit Liv prøvede aaben Sø mellem
Falster og Meklenborg, drog hans Forældre alene tilbage ad Vejen
til Frederiksborg.

10

Barselgildet var tilende. Men skøndt alt snart vendte tilbage i
de gamle Folder, var der dog endnu nogle Følger af Prinsens
Komme til Verden, der, som et Par sidste Dønninger, kom efter
de egentlige Festligheder og derfor ikke her maa forbigaas.

Vor gamle Bekendt, Bonden fra Samsø, kom paany til
Kongen med Besked fra Havfruen. En Spaadom har forskellig
Værdi før og efter den Begivenhed, hvorom den varsler. Selv
om den er gaaet helt i Opfyldelse, synker dog dens Kurs, saa
saare man har faaet Virkeligheden istedet. Det maatte den
stakkels Bonde sande. Da han første Gang kom frem, mødte han

Troels-Lund: Historiske Fortællinger 1

8

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:58:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/1o2/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free