Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
Christian IV’s Daab 114
lutter spændt Opmærksomhed. De fleste saa i hans Komme en
Indgriben af en højere, underfuld Magt; man trykkede hans
Haand og rakte ham Gaver; og selv i de vantro Smil blandede
sig ingen Spot, i alle læstes det samme Ønske: Gid det var saa
vel. Men nu var alt anderledes. De troendes Tal var stærkt
aftaget — saa stor er den menneskelige Utaknemmelighed. Man
gik ham stærkere paa Klingen, lo ad ham; de vantro trak ham
frem, de troende skyede ham som en besværlig Gæst.
Han kom ogsaa i et uheldigt Øjeblik til Frederiksborg, just
da Kongen og alle Gæsterne var bortdragne og kun hans fødte
Fjender, de gejstlige, var tilbage. Disse med Hofpræsten Mester
Knopf i Spidsen tog ham nu ordentlig i Skole. De var ifølge den
almindelige Mening og gammel Hævd de eneste lovlige
Forkyndere af overnaturlige Aabenbarelser. En Indgriben af
fremmede i denne deres Næring kunde føre til de betænkeligste
Følger, den burde da straks modarbejdes med de virksomste
Midler. Den nybagte Profet blev derfor behandlet efter alle Kunstens
Regler, snart forhørt om alle Biomstændighederne, snart
udleet, snart besvoret i Guds Navn at afstaa fra dette Djævelens
Værk.
Da man havde spurgt den gamle om Aarsagen til hans
fornyede Komme, svarede han, at Havfruen paany havde været
hos ham og strengelig befalet ham igen at gaa til Kongen. Hvad
hun havde forudsagt, var gaaet i Opfyldelse, Kongen havde
faaet en Søn, Riget en Tronarving. Men Kongen havde ikke
opfyldt sit Løfte, thi Synd og Last gik endnu stærkt i Svang iblandt
Folket, og der var intet gjort for at udrydde Ondet. For nu at
afvende Guds retfærdige Vrede og Straf i denne Anledning
befalede hun Kongen at lade tre Aar i Rad holde almindelige
Bededage over hele Riget, paa hvilke man skulde afbede Guds Vrede
og anraabe Herren om at lade Naade gaa for Ret.
Dette Budskab var saa uskyldigt og saa overensstemmende
med Bibelens Lære, at selv Præsterne intet kunde finde at
indvende derimod. De greb derfor Sagen an fra en anden Side og
holdt Forhør over Bonden, angaaende alt Havfruen selv
vedkommende, for paa denne Maade at lokke ham i Fælde. De fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>