Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian IV’s Daab
117
ham derfor til at drage skyndsomst bort, medens det endnu lod
sig gore.
Den arme Bonde var ganske sønderknust. Sukkende og
skælvende svarede han, at han aldrig havde anet, at det var saa
farligt, hvad han havde for. Han havde visselig gerne ladt være,
men dels fordi Ordene, som han skulde berette, forekom ham
uskyldige, dels af Frygt for Havfruens Trusler havde han
paataget sig dette Hverv. Dertil svaredes ham, at han var ikke den
første, hvem onde Aander havde søgt at daare med fagre Ord.
Heller ikke kunde man slutte noget af, at en Del deraf havde
vist sig at være sandt. Ogsaa Slangens Ord i Paradis havde
været delvis sande. Men selv om han lod sig narre, saa skulde
han vide, at de ingenlunde agtede at indføre nye Helligdage blot
paa et Ord af Djævelen.
Bonden var haardt i Knibe. Men hans Udholdenhed sejrede,
han blev og forlangte at tale med Kongen. Denne rejste straks
efter sin Ankomst op til Kronborg, men kom snart igen tilbage,
og man meldte da den samsøske Bonde for ham, med Tilføjende
af, at han bragte ny Besked fra Havfruen. Kongen lo og sagde:
„Naa, har han nu igen gode Tidender til Os?" Man svarede, at
han kom for fra Havfruen at begære Bededage indførte. Da
vendte Kongen sig til sit Følge og sagde: „Naar skal jeg dog
blive fri for den Snak! Fanden maa sandelig have lagt sig efter
Fromhed i den sidste Tid, siden han nu skyer Laster og priser
Dyden. Paa Antvorskov var han efter Umaadeligheden, nu
kræver han Bønner til Gud. Det ligger dog ellers ikke i hans
Interesse, med mindre han helt har forandret sig."
Derpaa blev Kongen alvorlig, gik hen til et Vindue og stod i
nogen Tid tavs, hensunken i Tanker med Ryggen mod de andre.
Endelig vendte han sig og sagde: „Med Urette bebrejder man
mig, at jeg ikke bekæmper Synden. Jeg sørger for, at Kirken er
vel udstyret med Hyrder, der prædiker imod Lasterne, og selv
forfølger og straffer jeg Lovens Overtrædere. Men paa Spøgeri
som dette agter jeg ikke. Jeg holder mig til Guds Befalinger
gennem hans Ord og vil ikke modtage nye gennem en Havfrue,
der sikkert kun er et af Satans Redskaber. Kun Ordets Tjenere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
