Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
Christian IV’s Daab 116
Derpaa var han — som de vidste — vandret afsted og havde
i Kallundborg og siden paa Antvorskov bragt sit Budskab. Men
da han var vendt tilbage, havde Havfruen tredje Gang vist sig
for ham og befalet ham at bringe det Bud, som han nu havde
meddelt. Han bad dem derfor paa det indstændigste om at skaffe
ham Kongen i Tale, da han ellers ikke vilde blive fri for
Havfruens Plagerier.
De gejstlige Forhørsdommere var alle sammen enige om, at
Bonden foer med Tant, og at det blot var de mange
Drikkeskillinger fra forrige Tur, som havde fristet ham til at gentage
en saa indbringende Forretningsrejse. Rasmus Glad, som just
var i Besøg hos Christoffer Knopf og havde overværet Forhøret,
gav Tonen an og begyndte at fremdrage de pudsige Sider ved
Sagen. Blandt andet sagde han, at Rasmus Nielsen — saa hed
Bonden — kun havde villet narre dem, hvad ogsaa Havfruens
Navn antydede. Thi Bogstaverne i Navnet „Ibrant" gav, naar
de læstes ret, Gaadens Løsning. Hvert var nemlig Forbogstav
i et eget Ord, og (naar de sattes lidt om) stod der: „Idd 7ant
bær atter ftasmus Nielsen". Vittigheden var tarvelig nok, men
Glad beretter selv, at den gjorde Lykke, og at baade Arild
Hvit-feld og de andre kongelige Sekretærer, der var til Stede, lagde
Latter til.
Da man i nogen Tid havde taget Bonden fra den komiske
Side, slog man om og søgte først i fleres Paahør, siden i Enrum
at gøre ham begribeligt, hvor forfærdelig en Sag det var, han
havde indladt sig paa ved at gaa Bud for Djævelen. Stod der
ikke i Kristi Lære, at hverken Sibyller eller Havfruer kunde
forudsige Fremtiden, men al den Kundskab, der var Menneskene
fornøden, indeholdtes i Guds Ord? Var Budskabet nu ikke fra
Gud, saa var det fra Djævelen, og Overbringeren hjemfalden til
den højeste Straf. Dog, de vilde se Sagen fra den mildeste Side
og forudsætte, at Djævelen ikke havde haft sin Finger med deri.
Hvorledes maatte det saa forklares? Ganske simpelt ved, at
Bonden enten var sindssvag eller en Bedrager. I begge Tilfælde
vilde han sikkert blive fængslet og rimeligvis straffet. De raadede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
