Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137 Jakob Ulfeids Sendefærd til Rusland
ham til Hjælp, drog han over til Fyn, hvor hans Len
Dalumkloster og hans Herresæde Kogsbøl (Holkenhavn) ventede
paa ham.
Den 25de Marts endtes Striden mellem Kongen og hans
Farbrødre ved Forliget i Odense. Endnu en Gang nød Jakob Ulfeld
den Ære at optræde som en af Kongens højt betroede Mænd.
Han mødte i Odense sammen med Kansleren Niels Kaas,
Marsken Peder Gyldenstjerne og Jørgen Rosenkrans som Frederik
den Andens Befuldmægtigede1. Det var et vigtigt og ærefuldt
Hverv. Hans nys foretagne lange Rejse kastede en særegen
Glans over ham. Han var prægtigere klædt i „Sobel og Maar"
end nogen af de andre. Han var dannet og beleven, havde nok
at fortælle om. Indfødte og fremmede flokkede sig om ham. Det
var Jakob Ulfeids sidste Hædersdag.
Thi et Par Dage efter brød Uvejret løs. Kongen var rejst til
Sjælland og havde nu Tid til i Ro og Mag at sætte sig ind i
Gesandtskabs-Sagen. Fredstraktaten med Rusland skulde jo
desuden underskrives; den maatte aabne Øjnene paa ham. Frederik
den Anden blev aldeles forbavset, da han hørte
Overenskom-komstens Ordlyd. Han havde vel bestandig været imod den
hele Plan med Gesandtskabet, og kun givet efier for Rigsraadets
samlede Indstilling2, thi det anede ham, at det blot vilde blive et
unyttigt og kostbart Forsøg. Men et Udfald som dette havde
han dog ikke ventet. Han vilde i Begyndelsen ikke tro, hvad
han hørte oplæse. Det var saa himmelvidt forskelligt fra det
Indtryk, han havde faaet gennem Ulfeids foreløbige Beretning,
at han troede, her maatte være sket et Bedrageri ved Afskriften,
og derfor øjeblikkelig lod Gesandtskabets Sekretær, Poul
Ver-nike, kalde. Næppe traadte denne ind ad Døren, før Kongen
overfusede ham og i sin Forbitrelse truede ham med den højeste
Straf. Men da Poul Vernike fik forklaret sig, viste det sig snart,
at her forelaa noget andet og mere end Fejl i Afskrivningen.
Kongen var ude af sig selv af Vrede. Han lod hente Kansleren,
Admiralen og Rentemesteren og forlangte snarest muligt
Rigsraadet sammenkaldt for at paadømme dette uhørte Bedrageri.
Der sendtes Breve til alle Landets Kanter, Rigsraadet fik Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
