Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141 Jakob Ulfeids Sendefærd til Rusland
Og endelig havde de paa Kongens Vegne lovet, at enhver
Lithauer eller blot Ikketysker, som slåp over til Øsel, skulde
atter blive udleveret til Rusland. Herved havde de gjort
endogsaa den Smule, de havde opnaaet, Stilstanden paa 15 Aar, til et
rent intet. Thi det stod nu til Russerne at afgøre, naar de vilde
bryde Vaabenhvilen under Paaskud af, at dette Punkt ikke var
blevet overholdt. Naar Tsaren havde faaet Fred med Polen og
Sverige, behøvede han blot at paastaa, at der var en Lithauer
paa Øsel, for at have en gyldig Grund til Krig med Danmark.
Efterdi de da saaledes Punkt for Punkt havde overtraadt
Instruksen og indgaaet saa uheldige Vilkaar for deres Fædreland,
og efterdi de havde undladt at anvende den simpleste
Forsigtighedsregel, nemlig kun at slutte Overenskomsten under
Forbehold af Kongens Godkendelse, saa mente Hvitfeld, at de
højlig havde handlet Uret og burde „stande Kongen og Riget til
Rette".
Nu tog Ulfeld Ordet. Han begyndte med at minde om, at
man let er tilbøjelig til at overvurdere, hvad et Gesandtskab
kan udrette. Sandheden er dog, at et Gesandtskab ikke kan
opnaa en Smule mere, end hvad Herskeren i Landet vil gaa ind
paa. Gesandterne maa da siges at have opfyldt deres Pligt, naar
de bevisligt har fremført deres Andragende, om end de kun har
faaet et afslaaende Svar. Og at han og hans Ledsagere tilfulde
havde røgtet deres Hverv, for saa vidt de havde fremført alt,
hvad Instruksen bød dem, det fremgik noksom af deres
Forhandlings-Protokol og af Tsarens medgivne Brev.
Man havde indvendt, at de ikke havde fulgt deres Instruks.
Men det maatte erindres, at da de ikke kunde gaa ind paa
Tsarens Fordring om Forsvars-Forbund, blev de ved det russiske
Tvangsvalg: Fred paa 15 Aar eller Krig straks, stillede saaledes,
at der ikke længere kunde være Tale om at følge Instruksen,
men kun om at handle efter bedste Skøn og altsaa vælge det
mindste af de to Onder. Havde de halsstarrigt holdt sig til Instruksens
Ordlyd og kun villet indlade sig paa en „evig" Fred, saa var
Følgen bleven, at Russerne straks havde begyndt Krigen. Han
vidste sikkert, at de havde samlet Tropper i Lifland for at gaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
