Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Jakob Ulfeids Sendefærd til Rusland
over til Øsel. Russerne vilde have hærget og ødelagt alle
danske Besiddelser derovre og maaske Størsteparten af Norge med,
førend Krigserklæringen kunde være naaet til Danmark,
endsige før der kunde bringes Hjælp. De havde da valgt Fred paa
15 Aar. Herved havde de opnaaet, hvad der overhovedet kunde
opnaas: at faa hele Spørgsmaalet udsat. Thi naar de først var
komne tilbage og havde forestillet Kongen Forholdene, saa kunde
denne jo selv vælge, hvad han ønskede, Fred eller Krig.
Men — kunde man indvende — hvorfor valgte I ikke at udsætte
Sagen under den brugelige Form: at indhente nye Instrukser?
Hertil vilde han svare, at de havde tidligere Erfaringer i altfor
friskt Minde. En af deres Midte, Poul Vernike, havde jo for et
Par Aar siden været i en lignende Sendelse til Rusland
angaaende de tre Fæstninger Hapsal, Leal og Lode. Han lod sig
forlede til at tro paa Russernes Ærlighed. Og medens han saa
ventede et Aar i Moskva, erobrede Russerne uden videre de tre
Fæstninger og sendte ham derefter hjem, da Sagen saaledes var
afgjort. Nej, ved at handle, som de gjorde, havde de netop
varetaget Kongens og Landets sande Tarv. Og selve den Paastand,
at de herved i det mindste formelt havde overtraadt deres
Instruks, var kun delvis sand. Thi Instruksen gav dem
udtrykkelig Fuldmagt til, naar et Tilfælde indtraf, som ikke var omtalt
deri, da at handle efter deres egen „begavede Forstand", og
ramme Kongens og Landets Bedste. Et saadant Tilfælde var
indtruffet, de havde været nødte til at handle paa egen Haand
og havde gjort det, men i Henhold til deres Instruks.
Der var dernæst blevet indvendt mod Gesandtskabet, at de
havde indgaaet ulidelige Vilkaar, uden at tage Forbehold med
Hensyn til Kongens Godkendelse. Han skulde vise, at Kongen
var endnu lige saa fri overfor Overenskomsten som tilforn.
Ulfeld og hans Ledsagere havde nemlig med Vilje undladt at
aflevere deres Fuldmagter i Moskva. Tsaren havde altsaa ikke
mindste Bevis for, at de havde handlet i Kongens Navn.
Fremdeles, selve Overenskomsten med deres Segl og Underskrifter
var nu her til Stede i Riget; de russiske Gesandter, som Tsaren
havde sendt tilbage med dem, bragte den med sig for at over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
