Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143 Jakob Ulfeids Sendefærd til Rusland
give den til Kongens Underskrift. Og endelig, selve dette
Dokument var jo betydningsløst, naar Kongen ikke slog Kors over
det og kyssede det, underskrev og forseglede det. Det stod nu
ene og alene til Kongen at afgøre, hvorvidt han vilde godkende
det eller ej.
Kongen behøvede altsaa ikke at gaa ind paa Overenskomsten.
Men hvad mere var, han havde vægtige Grunde til at lade være,
thi den var allerede brudt af Tsaren. Der stod jo i Forliget, at
danske maatte handle hvor de vilde i Rusland. Men desuagtet
var det blevet forbudt alle de danske Købmænd, som havde
sluttet sig til Gesandtskabet, baade Anders Hess, Jakob Falkener,
Peter Frantzen og Klaus Bundtmager, at handle paa noget Sted,
hverken i Moskva eller i Narva. Tsaren havde endog taget alle
deres Varer fra dem, lovet dem Erstatning, inden de forlod
Riget, men ikke betalt dem en Skilling. Og efter at Tsaren havde
kysset og forseglet Overenskomsten, havde han uden videre
rettet i den paany og mod Gesandternes Vilje forandret Aaret for
Grænsemødet i Norge fra 1579 til 15801. Endelig havde Tsaren
ikke efter Løfte givet alle de danske Fanger fri og sendt dem til
Dorpat. Det var klart, at en Traktat, der saaledes forud var
brudt, ikke havde nogen bindende Kraft.
Saa man da altsaa hen til, at Gesandtskabet under saa
vanskelige Forhold, hos et saa troløst og barbarisk Folk havde, uden
at overskride sin Instruks, befriet Fædrelandet fra en stor,
overhængende Fare og trods alle Anslag og paanødte Forpligtelser
sluttelig bragt det dertil, at Kongen havde sin fulde
Handlefrihed, saa maatte man snarere rose Gesandtskabet for dets
Færd end dadle det.
Arild Hvitfeld fik endnu engang Ordet og svarede kortelig
hertil, at Ulfeld fejlede, naar han paastod, at han og hans
Ledsagere havde valgt det bedste af to dem paatrængte onde Kaar.
Der stod jo udtrykkeligt i Tsarens Brev, at de i Kongens Navn
havde begæret Vaabenstilstand paa 15 Aar, ikke, at saadant
var blevet dem tilbudt. Og det var en stor Fejltagelse, naar
Ulfeld mente, at den Artikel i deres Instruks, hvorved det tillodes
dem i visse Tilfælde at handle efter bedste Skøn, kunde forklares
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
