Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ifi193 Christian den Fjerdes Besøg hos Tyge Brahe
andet. — Stundom varsler dog Barnets Drømme om den
voksnes Daad.
Ogsaa paa Tyge Brahe havde dette Besøg gjort et stærkt
Indtryk, stærkere maaske end han vilde være ved. Forgæves afførte
han sig atter sin Højtidsdragt, gemte Guldkæden og syntes igen
den gamle. I hans Indre var der Højtid endnu; hans vante, satte
Værdighed var kun et skjulende Dække. Thi hvad havde ikke
dette Besøg skaffet ham? Han havde haabet at træffe en ung
Konge, der ikke vilde være ham og hans Værk ugunstig, haabet
et blot nogenlunde beroligende Svar paa det Spørgsmaal, som
nu i aarevis havde pint ham, om hans og Uranienborgs Fremtid.
Og hans dristigste Forhaabninger var blevne overtrufne. Denne
unge Konge var ikke et blot ungt Skud, der endnu kunde bøjes,
en Yngling, der muligt kunde bevæges til at frede om
Uranienborg. Nej, han var fuldmoden og han havde forstaaet og skattet
Tyge Brahes Værk som ingen anden. Frederik den Anden havde
været en mild Herre. Halvt instinktmæssigt havde han støttet
Tyge Brahe. Men her var mere end Frederik den Anden.
Hvilken Fremtid maatte ikke den astronomiske Videnskab gaa
i Møde under en Konge, der som Christian den Fjerde selv havde
videnskabelig Sans, Øje og Hjertelag for, hvad der krævedes.
Uranienborg vilde blomstre op herligere end tilforn. Dets
Storhed var ikke længere knyttet til Tyge Brahes korte Levetid.
Naar han en Gang ikke var mere, skulde hans Børn tage hans
Gerning i Arv, den skulde trives for dem som for ham, fredet
af den unge Konge. Paa disse Steder skulde de Slægt efter Slægt
dyrke Astronomiens hellige Kunst. Saa havde han dog haft Ret,
da han med profetisk Dristighed lod afbilde paa Stjerneborg
blandt Portrætterne af berømte Astronomer en af sin egen Slægt,
der kun ønskede eet: at blive sin store Stamfader værdig1.
Mennesket spaar, men Gud raader. Tyge Brahe formaaede
ligesaa lidt at udgrunde Fremtiden af de jordiske Begivenheder
som af de himmelske. Han anede ikke, da han hin Aften som
sædvanligt steg op paa Uranienborgs Tinde og beruset over,
hvad Dagen havde bragt, fuld af Haab, fuld af Mod, lod Blikket
glide over det dæmrende Landskab, at dette var hans sidste
Troels-Lund: Historiske Fortællinger I 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
