Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ifi194
Christian den Fjerdes Besøg hos Tyge Brahe
lykkelige Stund. Han anede ikke, at den unge Konge, hvis
Besøg i Dag havde varslet saa godt, skulde begynde sin Regering
med at knuse det Værk, han i Dag havde beundret, i
ungdommeligt Overmod vrage alt, hvad her var frembragt, rydde det, i
forfængelig Tro paa det, han selv kunde bringe. Han anede
ikke, at før Aarhundredets Stjerne var blegnet, skulde disse
Mure være sunkne, Havens Bede en Tilflugt for Tidsler og
Nelder, hans Slægt splittet, og han selv en forarmet, landflygtig
døende.
Han anede det ikke; og dette var hans største, hans sidste
Lykke.
Og Sommernatten laa lun og stille over Hveen, over
Sjællands Kyst og Sundets sagte skvulpende Bølger. Taagerne
lejrede sig om Skovene ved Hørsholm, hvor nu den unge Konge
sov sødeligt. Dagskæret bevægede sig langsomt i Synsranden
mod Nordost, op forbi Kronborg. Stjernerne blinkede stille,
smilede ned til Drømmeren paa Hveen, som de smiler endnu
til os, nu da hin Slægt, som den Gang færdedes, forlængst er
Støv, og intet uden Navnet tilbage af Uranienborg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
