- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / I. Bind. I. og II. Bog /
203

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

203 Dommen over Christoffer Rosenkrans



Forstaaelse sammen. De besøgte hinanden, stod hinanden bi
ved Rettergang og laante hinanden Penge. Da blev Christen Juel
syg. Der findes endnu et Brev, vistnok det sidste, som han har
skrevet til Vennen. Det er dateret Vosnæsgaard d. 5. Februar
1608, og deri beder han Rosenkrans komme til sig næste
Tirsdag, naar han kommer fra Landstinget, samt at staa ham bi i en
Retssag. Brevet ender paa gammeldags troskyldig Maade: „Du
skal alle mine Dage finde mig som Din gode Broder og Ven, og
vil jeg hermed nu og altid have Dig Gud almægtigste befalet;
med mange tusinde gode Nætter vi Alle ønske Dig."

Hvorvidt Rosenkrans er kommen til Vosnæsgaard, kan vi
ikke afgøre, men han har i hvert Fald i Anledning af Vennens
haabløse Tilstand taget sin Beslutning og truffet sine
Forholdsregler. Blandt hans Papirer ligger endnu to enslydende
Skadesløsbreve, hvori det hedder, at han er gaaet i Borgen for Christen
Juel for 2000 Daler til en Mand, — hvis Navn staar uudfyldt;
dersom Rosenkrans kommer til at lægge ud, indestaarJuel ham
for, at han skal faa sine udlagte Penge igen. Desuden finder vi
et Brev fra Karen Strangesdatter, dat. d. 12. Februar 1608, hvori
hun beder Rosenkrans nærmere opgive Navnet paa den
Herremand i Holsten, i Anledning af hvem hendes Mand Christen
Juel er bleven Rosenkrans som Forlover Penge skyldig. Disse
Breve aabner et tilstrækkeligt Indblik. Knap en Uge efter at
være kaldet til sin dødssyge Ven er Rosenkrans allerede i Færd
med at bedrage hans værgeløse Hustru1.

Han maa imidlertid atter have opgivet denne Plan, i hvert
Fald hører man ikke videre derom. Men han forbereder et nyt
og kraftigere Angreb.

Christen Juel skylder Rosenkrans 1000 Daler, som han har
laant i Aaret 1607. Men Rosenkrans skriver nu et falsk
Gældsbrev, som han daterer d. 17. Januar 1603, hvori det hedder, at
Christen Juel endvidere skylder Rosenkrans 4000 Daler til 6
Procent og har stillet Herregaarden Dunslund i Pant for denne
Sum. For Sikkerheds Skyld forfatter han endnu et andet falsk
Brev, dat. d. 17. Januar 1608, hvori han lader Juel anerkende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:58:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/1o2/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free