Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
Dommen over Christoffer Rosenkrans
begge Fordringers Ægthed, altsaa tilstaa, at han er ham ialt 5000
Daler med paaløbne Renter skyldig.
Christen Juel dør. Rosenkrans møder i Sørgeskaren ved hans
Begravelse og vil efter Datidens Skik gøre sine Fordringer
gældende ved at læse dem over Graven. Men i det afgørende
Øjeblik svigter Modet ham. Han læser kun Forskrivningen paa de
1000 Dl. og faar villigt et nyt Gældsbrev udstedt af Enken,
hvori hun anerkender Fordringens Gyldighed. Siden undskylder
han denne sin Fremgangsmaade med, at han bagefter vilde have
oplæst Fordringen paa de 4000 Dl., men paa Grund af Støjen i
Kirken var det ham ikke muligt at komme til Orde.
Han vender tilbage, men opgiver ikke sit Forsæt. I det nys af
Karen Strangesdatter udstedte Gældsbrev paa 1000 Daler retter
han „een" Tusind til „fem" Tusind. Men Blækket er ikke
ganske ligt med det tidligere. Han kasserer derfor dette Eksemplar,
som senere findes og vidner imod ham, og skriver et nyt, hvor
han imidlertid gør sig skyldig i en Hukommelsesfejl og daterer
det den 28. Marts, skøndt Christen Juels Begravelse først fandt
Sted den 7. April.
Alt er nu færdigt, og denne Gang, hvor han blot skal sværge
for Retten, men ikke ved Kisten, svigter Modet ham ikke. Han
stævner Karen Strangesdatter til Slaugs Herredsting, godtgør
ved det falske Gældsbrev sin Adkomst til Dunslund, som jo var
sat i Pant for de 4000 Daler, og faar d. 24. November 1608
Gaarden tildømt. En Uge efter drager han til Dunslund, forsegler
Kister og Skabe, bemægtiger sig Gaarden og indsætter en
Forvalter til at styre den i hans Navn. Senere søger han for Retten
at undskylde denne sin Færd med det næsten latterlige Paaskud,
at han kun drog ind paa Gaarden for at se paa nogle Øksne,
som stod dér til Salg, og forseglede kun de Kister med
Værdipapirer, som hans Hustru havde Part i.
Karen Strangesdatter kommer ved dette pludselige Angreb i
den vanskeligste Stilling. Hun har allerede solgt Dunslund og
staar nu som den, der har gjort Forsøg paa at bedrage Køberne.
Foreløbig forlanger disse en Erstatning af hende. I sin Nød maa
hun ty til Lovens Beskyttelse. Der skal holdes en Herredag i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>