Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219 Brevstilen i Danmark i det 16. Aarhundrede
vidt var de ens stillede, og Latinen var ikke heller, som baade
før og siden, indskrænket til bestemt Stand og Køn. Men dog
var der en Væsens-Forskel imellem dem.
Den bestod ikke i, at det ene var Modersmaalet, det andet
noget tillært. Tværtimod, mange af disse Mænd, der som Børn
havde faaet Straf for under Legen at tale Dansk, overrasker os
ved senere i deres mest bevægede Øjeblikke at slaa over til at
tale Latin, Hjertesproget, gennem hvilket de havde faaet ikke
blot deres Dannelse, men selve deres religiøse Begreber tilførte.
Nej, Forskellen ligger i, at det ene var et uddøet Sprog, det
andet et levende. Ganske vist taltes Latin og var for saa vidt
endnu i Live. Men i Virkeligheden var det dog dødt, thi det
tillod ikke Frembringelsen af nye Ord, og de gamle Betegnelser
passede hyppigt kun ret til en svunden Tids Begreber. Trods
den tilsyneladende Frihed, som dette Sprog kunde byde den
talende, murede det ham dog uformærket inde.
Paa intet Punkt viser denne Forskel sig saa stærkt, som netop
i Brevene, de danske og de latinske. Paa den ene Side et
kluntet, udannet Sprog, der gør de første, ganske vist kraftige, men
brede og trættende Forsøg paa at udtrykke Tanken. Paa den
anden Side et slebet Sprog, der let og sikkert griber det rette
Ord, saa sikkert endog, at det knap behøver Tanken med til
Hjælp. Men bagved det danske hører man bestandig en
Virkelighed banke. I det latinske synes ofte ingen at være hjemme
eller overhovedet at bo. Paa Dansk skrives der kun et Brev,
hvor Nøden driver dertil og hver anden Meddelelsesform er
afskaaren. Paa Latin træffer man hyppigt en forfinet Smags
Frembringelser: Breve skrevne ikke for Indholdets, men for
Formens Skyld.
At disse latinske Breve har tiltalt Datiden, er der ikke nogen
Tvivl om. Mindre Lykke gør de hos os. De ciceronianske
Vendinger har forlængst tabt deres pirrende Kraft, selv et elegant
anbragt Ordlaan fra Aristoteles er nu ikke i Kurs. Man leder nu
til Dags i disse Breve — vekslede mellem Lærde eller skrevne
til Hjemmet fra Sønnerne i Leipzig, Paris og Padua — med en
vis Utaalmodighed efter Indholdet. Man gør dem Uret, man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
