Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229 Brevstilen i Danmark i det 16. Aarhundrede
som Brevskriver. Naar heriblandt ikke var medtaget et
Livsforhold, som ingen, mindst i den Tid, kunde sige sig sikker for
at komme i, nemlig at skulle optræde som Frier, saa er dette
netop sket i fuld Overensstemmelse med Datidens Vilkaar. Som
alt ovenfor omtalt, besørgedes nemlig Frierier saa godt som altid
mundtligt og hyppigt endda ved Hjælp af en Stedfortræder.
Ganske naturligt, thi de var ikke stilede til den udkaarne selv,
men til hendes nærmeste Paarørende, hendes Fader eller Værge,
og Samtalens Hovedindhold blev i Reglen en omhyggelig Afvejen
af de gensidige Formuesforhold.
Derimod gav et Frieri Anledning til en anden Slags Breve,
hvortil Nutiden intet tilsvarende ejer. Det var de skriftlige
Forespørgsler til alle Familjens Medlemmer, om de gav deres Minde
til Partiet. Denne Art Breve danner Overgangen til Skrivelser
af absolut uberegneligt Indhold. De var jo rettede til de mest
forskellige Personer, og intet Tilfælde lignede ganske det andet.
Men paa den anden Side var der noget ensartet og formélt ved
det hele, der let kunde friste til at søge Havn i en Formular.
Den Enkeltart af disse Breve, der paa Nutiden gør det mest
uimodstaaelige Indtryk, er Forespørgslerne fra alderstegne
Enkemænd, som søger at bevæge deres yngre Slægtninge til at give
Samtykke ved i temmeligt staaende Udtryk at meddele, at alle
deres Venner har raadet dem til „at gifte sig og ikke længere
sidde hen i slig Elendighed".
Naar det imidlertid erindres, at selv disse Forespørgsler kunde
besørges mundtligt, hvis man enten vilde ven.te eller bekvemme
sig til at rejse rundt til sin Slægt, saa vil det forstaas, at med hine
tre Formularer inde var Folk i Almindelighed sikrede. Til denne
Art Breve indskrænkede da Mængden sig. Hvo der vovede sig
videre ud, var enten forvovne Naturer, hvem Skæbnen havde
skænket den fornødne Letsindighed, eller Mænd, hvis
Embedsvirksomhed havde nødsaget dem til at blive fortrolige
med Pennen, saa at de baade med Behændighed skar deres
Gaasefjer (Fig. 89 og 91) og lod den skride paa det modvillige
Papir (Fig. 90). At Breve skrevne af alle disse i de mest for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
