Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brevstilen i Danmark i det 16. Aarhundrede
23,1
. . . „Som I bød mig til sidst om en god Mynde, da sender jeg
Eder en rød Mynde, hedder „Rend op", Gud hjælpe mig! saa sandt
det er den bedste, jeg har. Han skal vel frie sin Tov-Ring (Fig. 94);
men en Karl skal stedse hidse den og holde af den, han er kræsen.
Item sender jeg Eders kære Hustru en god Hare-Mynde, den er
nys bleven hidset af den bedste Hundeart i Fyen ligger. Hun
hedder „Kejserinde"; og sender jeg Eder et Par Lænker med
Mynderne, at de skulle ikke lade Mynderne løbe fra dem paa Vejen.
Ville de ikke være efter Eders Sind, da vil jeg give Eder Kaaret
hvilke I ville have af dem jeg har, naar vi findes." . . .
I Breve som disse har den skrivende glemt sig selv og alle
Former over det, han havde at sige, men netop derfor op-
Fig. 94. Jagthunde i Tov-Ring. Kalkmaleri i Stege Kirke.
(Efter Fotografi i Nationalmuseet.)
naaet, at Udtrykket er som den talendes og til enhver Tid vil
lyde naturligt.
Vil vi sluttelig søge at samle de her meddelte spredte Træk
til en Enhed, saa synes de alle at vise hen til det samme. Det
16de Aarhundredes Brevstil kan kun forstaas ved at bestemmes
som en aandelig Ytringsform paa et af dens tidligste
Udviklingstrin. Som alle andre Former af lignende Art havde den hidtil
trivedes i Ly af Kirken. Idet den nu begyndte at udfolde sig paa
egen Haand bar den baade i sin Form og sin Retning Spor af
sit tidligere Ophold.
Hvad Formen angaar, minder den om det kirkelige ved sine
16»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
