- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / I. Bind. I. og II. Bog /
9

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mogens Hejnesøn

9

fremgaa, at dette ikke, som hidtil antaget, var et halvt tilfældigt
Sammentræf, men et Led i en hel Række, et enkelt Slag i en
gennem en halv Snes Aar fortsat Kamp. Forholdet til
Valkendorf bliver da nu som før et Hovedsynspunkt for Betragtningen
af Mogens Hejnesøns Liv. Man kunde benytte de nye Bidrag
som blot Aktstykker i Sagen mellem de to Parter, som nyoptagne
Vidneforhør, hvis Maal var Dommen om, hvem af de to der
egentlig havde Ret. Men en slig Anvendelse vilde dels udelukke
enkelte ikke uvigtige Bidrag, som tilfældigvis ikke berører denne
Strid, dels medføre en farlig Fristelse for Fremstillingen til at
tage Parti for den enkelte. Jeg skal derfor i det følgende søge at
undgaa disse Skær, og idet jeg overlader det til Læseren at
dømme Parterne imellem, om han lyster, indskrænke mig til at
give en saa fuldstændig og anskuelig Fremstilling af Mogens
Hejnesøns Liv, som de forhaandenværende Oplysninger, de
ældre som de nye, for Øjeblikket tillader. Af sig selv vil da,
ifølge det ovenanførte, Fremstillingen samle sig om Besvarelsen
af de to Spørgsmaal: Hvorfor maatte nødvendigvis
Christoffer Valkendorf og Mogens Hejnesøn
komme til at støde sammen? og: Hvorledes skete
disse Sammenstød?

2

Hvorfor maatte Christoffer Valkendorf og
Mogens Hejnesøn nødvendigvis komme til at støde
sammen? Ganske naturligt, fordi de hver især havde
gennemløbet en Udvikling, der førte dem i hinanden stik modsatte
Retninger, og fordi desuagtet Forholdet til deres fælles kongelige
Velynder Frederik den Anden uafbrudt nødte dem sammen.
Sjældent har vistnok en og samme Konge besiddet to saa
forskellige Yndlinge; det forudsætter en Rækkevidde i Følelser,
som er meget ualmindelig. Hvert Blad i deres Historie peger
derfor tavst hen paa det, der er Løsningen af Gaaden ved
Frederik den Andens glimrende Regeringstid. Han, den ellers saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:58:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/1o2/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free