Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Mogens Hejneson
jævne og i mange Henseender næsten ubetydelige besad een
Egenskab, den kongeligste af alle: Evnen til at opdage, doje i
sin Nærhed, frede om og beherske de mest forskelligartede
Dygtigheder.
For nærmere at bestemme de to Mænds saa afvigende Baner,
der endte med at krydses, maa vi først opfriske Hovedtrækkene
i Christoffer Valkendorfs Liv, saa at Modsætningen til Mogens
Hejnesøns Udvikling kan fremtræde des tydeligere.
Christoffer Valkendorf er født den 1ste September 15251.
Faderen ejede Herregaarden Glorup paa Fyn, men der var
mange Børn, 5 Sønner og 7 Døtre, saa der vilde en Gang i
Tiden næppe blive meget til hver enkelt. Tiden viste midlertid,
hos hvem Heldet og Dygtigheden var størst. Aar 1535 døde
Faderen, og Gaarden tilfaldt Sønnerne i Samlag. Christoffer,
den tredje i Rækken, endte som Eneejer. Om hans Barndom
og første Ungdom vides kun lidt. Man har ment, at han kun
har nydt en mangelfuld Undervisning og „ikke er bleven holdt
til Studeringer"2. Saafremt heri skal ligge andet og mere end,
at han ikke har afsluttet sin Skoleundervisning ved et Ophold
ved fremmede Universiteter, er det uden Tvivl usandt3. Det er
utænkeligt, at han ikke skulde have kunnet Latin. En
Rigs-Hovmester uden denne Kundskab vilde være ligesaa umulig
i Datiden som en Udenrigsminister nu, der ikke forstod
fremmede Sprog.
Den første Gang, vi træffer ham som voksen, er da han 26
Aar gammel dukker op som ansat i Kancelliet4, en af de mange
unge Adelsmænd, der med Titel af Sekretær søgte at erhverve
sig Forretningsdygtighed for en Gang at komme i Betragtning
ved Besættelsen af et Len. Det første Skridt var altsaa gjort,
den slagne Vej laa nu aaben: en halv Snes Aar Kontormand,
saa et lille Len, og dermed gemt og glemt paa Landet, med
mindre den lunefulde Lykke ganske særlig vilde føje ham.
Christoffer Valkendorf var imidlertid ikke den, der hermed
slog sig til Ro. Han maa have vidst at gøre sig bemærket af
Christian den Tredje eller den meget formaaende Dronning
Dorothea. Hvorledes veed vi ikke, men det er meget forstaaeligt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
