- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / I. Bind. I. og II. Bog /
11

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mogens Hejnesøn

11

at denne frejdige, djærve unge Mand, der kunde udføre hvad
man saa befalede ham, mere end een Gang kan have tiltrukket
sig deres Opmærksomhed. Nok er det, han gjorde hurtigt
overordentlig Lykke. Hertil kan maaske allerede regnes, at han 28
Aar gammel fik en betydelig Lonningsforbedring, idet han
forlenedes med Provstiet i Bergen1, et af disse inddragne katolske
Kirkegodser, der med Bibeholdelse af den gamle gejstlige
Benævnelse nu brugtes som Lønninger for Kancelli- og
Hofembedsmænd. Dette var imidlertid endnu kun en Forfremmelse
indenfor den gamle Stilling. Men Aar 1556 gjorde han et Spring saa
storartet og uventet, at det sikkert har vakt Samtidens udelte
Forbavselse. Han blev Lensmand paa Bergenhus.

Hvilke end Christian den Tredjes Bevæggrunde har været,
saa maa man indrømme, at det var et voveligt Skridt af ham at
betro en 30-aarig Mand, endnu uprøvet som Lensmand, det
ubetinget vanskeligste Len i Danmark og Norge. Det var en
Opgave, som laa over selv ellers dygtige Mænds Kræfter. Af
en Begynder som Christoffer Valkendorf kunde man højt
regnet vente, at han vilde slippe taaleligt derfra. Han løste den
imidlertid paa en saadan Maade, at han overstraalede alle sine
Forgængere. Ved Opholdet i Bergen var hans Ry som
Lensmand for bestandig grundfæstet.

Forholdene i Bergen (Fig. 1) var af en ganske egen Natur. Fra
gammel Tid havde Byen været Hovedsædet for Hansestædernes
Handel paa Norge, og lidt efter lidt havde de sat sig saa fast paa
dette ypperligt beliggende Punkt, at det snart for en indviet var
vanskeligt at afgøre, om Bergen var en Hansestad eller tilhørte
Danmark-Norge. Vel var Hansestædernes politiske Magt siden
Grevens Fejde i stærk Tilbagegang, men i Bergen sporedes
dette ikke endnu. Her syntes de tyske Købmænd ligesaa
mægtige som tilforn. I Kraft af givne Bevillinger og upaatalte
Overgreb, der efterhaanden havde vundet Hævd, beherskede de hele
Handelen, havde bragt Vestkystens Fiskerbefolkning i trykkende
Afhængighed og var paa Veje til at fortrænge Byens indfødte
Haandværkerstand. I disse Forhold havde Regeringen hidtil
kun grebet svagt ind. Lensmanden var den naturlige Mellem-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:58:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/1o2/0275.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free