Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mogens Hejneson
47
nordiske Indbyggere. Havde ikke Biskop Øgmundr fra Island,
forslagen af Stormen, to Gange været tæt under Grønlands Kyst
og den ene Gang saa nær, at han tydelig saa Folkene paa
Landet staa ved deres Faarestier med deres Faar og Lam? 1 Havde
ikke Jon Grønlænder, som de kaldte ham, fordi han tre Gange
var dreven til Grønland, en Gang kastet Anker deroppe ved en
0 og set en nylig død Mand ligge der paa Jorden, og overbevist
sig om, at en Mængde af de andre Øer var beboede ?2 Det vilde
da ikke blot være en betydelig Fordel, om Kongen atter inddrog
disse gamle Besiddelser, og gengav Adelen i Norge „dens Godser
1 Grønland, hvoraf den eneste havde Brevet tilbage". Men det
maatte først og fremmest anses for en religiøs Pligt at opsøge
disse „fortabte Faar", der endnu nødvendigvis maatte være
Ka-toliker og intet kendte til Reformationens Lys, hvorved Satans
Mørke var blevet splittet i Norden3.
Intet Under da, at Frederik den Anden, trykket af alle disse
Grunde, havde gjort de største Anstrængelser for at genfinde og
atter inddrage Landet. Om et muligt Togt Aar 1564 vides nu
intet med Sikkerhed4. Men vist er det, at Kongen mod
Slutningen af Syvaarskrigen, da Danmark var saa udtømt, dog havde
fundet Raad til (Aar 1568) at sende en Ekspedition derop.
Christian Aalborg var sejlet afsted paa „Uroksen"5, forsynet med
et Opraab fra Kongen til hans Undersaatter i Grønland, hvori
Hs. Majestæt tiltalte dem i en gebrokken Blanding af Dansk
og Islandsk, et Fantasisprog, som man mente maatte svare til
det, der nu taltes deroppe6.
Togtet var imidlertid mislykkedes, Drivis havde vel hindret
„Uroksen" i at komme igennem, og Christian Aalborg havde
ikke opnaaet saa meget som blot at faa Opraabet kastet i Land.
Aar 1576 vides Kongen at have tilbudt at bestride
Omkostningerne ved et Opdagelsestogt udgaaende fra Trondhjem; om
det er blevet udført, er derimod usikkert7.
Men Aar 1579 havde Frederik den Anden udrustet et nyt
Togt, rimeligvis ængstet ved Rygtet om Frobishers Fremskridt.
Denne var nemlig Aaret forud afsejlet fra England med ikke
mindre end 15 Skibe for at tage nogle formentlige Guldminer i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
