Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Mogens Hej ne søn
Besiddelse og anlægge Kolonier i deres Nærhed1. For at sikre
sig et godt Udfald valgte da Frederik den Anden en Englænder,
Jacob Alday, „en god søfaren Mand og Astronomus"2, til
Befalingsmand, rimeligvis en tidligere Deltager i FrobishersTog3. Med
to smaa, men udsøgte Orlogsskibe4 sejlede denne den Iste Juni
fra København5. Der maatte intet spares, og da det ene Skib
ikke sejlede ham hurtigt nok, løb han ind i Bergen og købte et
andet i Stedet.
Næppe var Jacob Alday imidlertid kommen norden for Island,
førend han kom ind iblandt en hel Del drivende Isfjelde,
prægtige at se til, men i høj Grad farlige for ham og hans Skibe. Efter
usigelige Anstrængelser fik han dog endelig den 25. August
Grønland i Sigte. Men Drivis spærrede Vejen, og sluttelig skilte en
Storm Skibene ad. Det ene drev ad Norge til. Han selv forsloges
ned til Shetlands-Øerne, hvor han i en ynkelig Forfatning, med
kappet Mast, Mandskabet sygt af Skørbug, drivende trods fire
Ankere, kun ved et Under reddedes fra at strande.
Jacob Alday var næppe naaet til København, førend han,
ligesaa ufortrøden som sin Herre, drev paa en ny Ekspedition’1. Det
syge Mandskab opmuntredes ved dobbelt Besolding7, to Skibe
rustedes paany, og efter Alday’s Tegning byggede man paa
Holmen en egen Storbaad til 20 Aarer, dannet saaledes, at „den
kunde skilles ad i to Parter, hvoraf den ene kunde sættes inden
i den anden"8. Den skulde vistnok bruges til at trænge gennem
Drivisen med. Alt var saaledes i Orden. Men da Foraaret 1580
kom, indtraf en uventet Hindring. Der var pludselig kommet
Krigsudsigter, Frederik den Anden vilde, hvordan det saa gik,
have fire Skibe til Vardøhus for at hindre Sejladsen der9. Mindst
24 Orlogsskibe maatte krydse i Østersøen for at iagttage den
svenske Flaade10. Der var da ikke Tale om under saadanne
Forhold at sende to af de bedste Skibe til Grønland. Togtet maatte
altsaa opgives. Jacob Alday blev afspist med Løfte om „en
sædvanlig Hofklædning" aarlig for Fremtiden n, og de to
„grønlandske Pinker", som de fra nu af kaldtes12, maatte løbe til
Østersøen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
