Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Mogens Hej ne søn
Hvorfor Kongen havde berøvet Mogens Hejnesøn 1 Handelen
paa Færøerne, skøndt han dog havde Bevilling paa den for fem
Aar? Ganske simpelt, fordi han havde brudt den derom
ind-gaaede Kontrakt. Til Bevis herfor anfører Valkendorf alle de
Bedragerier, som Fogden og Mogens Hejnesøns egne Folk
havde berettet fra hans Ophold paa Færøerne, fortæller,
hvorledes Mogens Hejnesøn istedetfor at svare paa alle disse
Beskyldninger var sejlet sin Vej, hvorfor Kongen havde skrevet
til Bergen og forbudt ham Handelen, indtil han havde klaret
den Sag, og ender med den ligesaa spydige som frimodige
Sætning: „Hvad jeg dengang syntes var Ret, det synes jeg endnu,
saa sandt hjælpe mig Gud!"
Værd at lægge Mærke til ved denne Skrivelse om Mogens
Hejnesøn er, at den helt og holdent er skreven med Christoffer
Valkendorfs egen Haand, et Udtryk for Emnets Vigtighed.
Fremdeles den Sindighed, hvormed han indskrænker sig til kun at
andrage om, hvad han mener at kunne opnaa hos Kongen. Han
forlanger ikke Mogens Hejnesøn straffet for hans Flugt, end ikke
for de begangne Bedragerier — dette antydes kun svagt i den
foregaaende Skrivelse — han støtter sig blot til den kongelige
Retfærdighedsfølelse overfor Færingerne, og takker Kongen
underdanigst, fordi han ikke har afgjort Sagen uden først at have
indhentet hans Betænkning. For ikke at lade noget Middel
uforsøgt, meddeler han sluttelig, at Mogens Hejnesøns Fjernelse fra
Handelen har skaffet Kongen en aarlig Merindtægt af mindst
4000 Kroner.
Den tredje, der skulde rammes, var Hans Lindenov. Her gik
det imidlertid ikke an at rejse nogen ligefrem Beskyldning. Det
hele, der forelaa, var jo kun en udvist Mangel paa Iver for at
forfølge Sagen. Christoffer Valkendorf indslog derfor den Vej
blot at anføre, hvad der formentlig burde være gjort; i den
skrigende Modsætning til den Smule, der virkelig var gjort, laa en
tavs og dog meget talende Anklage2.
Christoffer Valkendorf havde mødt Hans Lindenov i
København, førend han drog hjem til Bergen, og meddelte ham sin
Mening om, hvorledes den Sag om den falske Alen skulde be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
