Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mogens Hejneson
83
handles. Hvis Hans Lindenov helt havde forstaaet Valkendorf,
hvad det dengang ganske gjorde Indtrykket af, vilde han have
baaret sig saaledes ad:
Byfogden i Bergen skulde have stævnet Mogens Hejnesøns
to Købsvende, der havde brugt den falske Alen. Fastholdt de
Paastanden om at have faaet den af Hans Pedersøn, skulde
ogsaa denne stævnes. Saavel Svendene som denne burde
straffes. Thi som voksne Mennesker var hine strafskyldige, naar de
medVidende brugte en falsk Alen. Og selvom Hans Pedersøn
ikke selv havde lavet denne Alen, men, som han sikkert med
Urette paastod, faaet den af Vinterfogden, saa var ifølge gammel
Skik paa Færøerne kun een Alen lovlig: den som Lagmanden
udleverede, Brugen af enhver anden var strafbar. Ogsaa
Vinterfogden burde forhøres og i Tilfælde af urigtig Adfærd straffes,
alle, der havde haft Fordel af den falske Alen, burde tiltales. Alt
det dermed maalte Gods burde være forbrudt til Kongen, og
Færingerne have fuld Erstatning derfor af dem, der havde nydt
Fordelen.
Var Sagen bleven tagen saaledes, vilde der maaske dog være
kommet mere ud af den end nu. Det kunde imidlertid ske endnu.
Ved at befale Hans Lindenov at lade Byfogden forfølge den
saaledes vilde „Kongen gøre Gud en Behagelighed og de fattige
Undersaatter en stor Almissegerning."
Desværre lader disse Skrivelsers Virkning paa Kongen sig
ikke oplyse. Frederik den Anden opholdt sig hele dette
Halvaar i Nord- og Sønderjylland fjærnt fra sin virksomme
Rentemester i København. Begge havde de just i denne Tid nok
at tage Vare med vigtigere Sager. Det synes da foreløbigt at
have haft sit Forblivende med den af Valkendorf trufne
Ordning. Mogens Hejnesøns Partner i Hamborg gjorde vel et nyt
Forsøg — i Ledtog med ham eller bag hans Ryg? — paa at faa
Kongen til igen at overlade ham Enehandlen paa Færøerne.
Men Frederik den Anden henviste ogsaa denne Ansøger til
Rentemesterenl.
Kun paa eet Punkt kan vi tydelig spore Virkningen af den
ene af Valkendorfs tre Skrivelser. Det er ligeoverfor Hans Linde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>