Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
Mogens Hej ne søn
Denne, der synes for en Stund at have forandret sig ovenpaa
de sidste Erfaringer, svarede ham med Værdighed og Vægt:
„Du est en ung Mand og bør se Dig vel for; hun er en ærlig
Jomfru, og det var Synd at bedrage hende." Men Herluf Daa
svor paa, at han mente det af Hjertens Grund, og at intet uden
Døden skulde skille ham fra hans Elskede. Saaledes lykkedes
det ham tilsidst at bevæge Mogens Hejnesøn, der jo intet havde
at forsømme: Han gik virkelig til Forældrene og anholdt paa
ærlig og velbyrdig Mand Herluf Daa’s Vegne om deres Datters
Haand. Det hjalp. Han kom tilbage med god Besked1.
En Maanedstid efter maatte imidlertid Mogens Hejnesøn paa
Benene igen, denne Gang i modsat Retning, som Sendebud fra
Forældrene til Herluf Daa med Forespørgsel, om han ikke
agtede at opfylde sit Løfte om at lade sig vie i Kirke til Datteren.
Herluf Daa vilde intet hellere, men han manglede desværre for
Øjeblikket Penge. Pigens Moder, der anede Uraad, gik da selv
til Brudgommen og sagde, at hvis han ønskede at trække sig
tilbage, enten fordi Datteren ikke var saa rig eller saa fribaaren
som han, eller af andre Grunde, saa skulde han gerne faa sit
Løfte tilbage. Herluf Daa tog imidlertid paa Veje og spurgte
hende, om hun ikke troede, at han havde en Sjæl i Livet
ligesaa vel som hun; han var trolovet med Datteren og vilde holde
sit Løfte.
Det var altsaa blot en Gentagelse af det gamle: Kærlighed,
men ingen Penge. Efter Datidens Forhold var denne Hindring
imidlertid fuldt saa afgørende som nu, thi ikke blot var det
kostbart at være gift, men først og fremmest at blive det. Der
krævedes storartede Udgifter for at kunne optræde standsmæssigt i
Kirken. Det vilde have været en Vennetjeneste af Mogens
Hejnesøn, om han havde forstrakt sin unge Landsmand med det
fornødne til Fløjiskappen, Silkehoserne og den guldbroderede
Trøje, men han havde nu ikke Raad eller Lyst dertil. Derimod
gik det op for ham, at der kunde ydes Hjælp paa anden Maade.
Det var jo Kirken, der kostede Penge. Hvad om man sprang
Kirken over og indgik et gyldigt, men et blot verdsligt
Ægteskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
