Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mogens Hejneson
97
Som tænkt, saa gjort. Den 8de Marts 1585 modte Herluf Daa
hos Forældrene i Mogens Hejnesøns Nærværelse og underskrev
følgende kortfattede Dokument: „Bekender jeg, Herluf Daa, at
jeg har trolovet Weinike Willums til min Hustru at leve og dø
med, og aldrig at skilles ad førend Døden, det bekender jeg med
mit Signet undertrykt. Nærværende: Mogens Hejnesøn og
Mat-this Fordt, den 8de Marts 1585."
Hvis Mogens Hejnesøn har sat Dokumentet i Stil, maa man
tilstaa, at det ikke var ilde. Det udelukkede vel ikke
Misforstaaelser, men paa den anden Side var Datidens Omstændelighed
lykkeligt undgaaet. Hvor lovligt det var efter hollandske Forhold,
faar staa hen. Men efter danske Begreber led det som Ægtepagt
af visse følelige Mangler. I Danmark krævedes nu til lovligt
Ægteskab baade Præsts Nærværelse ved Trolovelsen og en
senere Vielse i Kirken. Det hed herom i Loven: „Ingen
Trolovelse skal ske, foruden at Præsten og fem andre Vidnesbyrd i
det mindste ere dér overværende. Skal ikke heller tilstedes
dennem, som ere rettelig trolovede, at søge Seng med hverandre,
før de ere viede og givne sammen i Kirken" \
Det er troligt nok, at Mogens Hejnesøn ikke har vidst bedre
Besked. Kyndigere Folk end han var den Gang ofte i Vilderede.
I ethvert Fald udtrykte Erklæringen Herluf Daas Vilje til at
indgaa lovligt Ægteskab. Og den Kreds, for hvem Brevet var
bestemt, var tilfreds dermed. Det kostbare Kirkebesøg var
lykkeligt undgaaet, og desuagtet kunde det unge Par med Rette
herefter anse sig selv og anses af andre for Mand og Hustru2.
Hermed er Mogens Hejnesøns Deltagelse i dette
Familje-optrin til Ende. Skøndt hans Billede, saaledes som det her er
gengivet efter de hollandske Tingsvidner, har faaet lidt vel
salvelsesfuldt ved sig, skinner dog Ligheden frem særlig i den
raske Afgørelse af Vanskeligheden. Der er ingen Grund til at
betvivle, at det jo var godt ment. Men Udfaldet viste, at der nu
engang intet Held hvilede over Mogens Hejnesøns Forsøg paa
ved Giftermaal at udelade det kirkelige. Den ungdommelige
Brudgom blev nemlig hurtigt ked af sin Brud og søgte ved
Hjemkomsten til Danmark at blive hende kvit ved at skyde sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
