Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
Mogens Hejnesøn 104
glemte ham ikke, det var Christoffer Valkendorf. Han kunde,
hvor lang Tid der saa gik, ikke forsone sig med, at Forbryderen
havde undgaaet sin Straf. Selv nu under saa ugunstige Forhold
opgav han ikke Haabet om, at Retfærdigheden skulde ske
Fyldest. Der var kun liden Sandsynlighed for at faa Kongen til at
kalde Mogens Hejnesøn tilbage og straffe ham for de tidligere
begangne Synder, som jo nu syntes overstregne. Men kunde
det lykkes Valkendorf at finde en mod ham selv begaaet
Forseelse, saa at han altsaa selv privat kunde optræde som Mogens
Hejnesøns Anklager, saa vilde Kongen dog vel ikke drive det
til at nægte ham hans Ret.
Det lykkedes ham endelig at finde en saadan. Det var det
Brev, som Mogens Hejnesøn i sin Tid havde skrevet fra
Shetlandsøerne, og hvori han havde paastaaet, at han og Christoffer
Valkendorf var gaaede i Kompagni sammen. Selv om Kongen
var nok saa utilbøjelig til at gøre en Retssag ud heraf og af den
Grund kalde Mogens Hejnesøn tilbage, var han dog nødsaget
til at lade denne stævne for en Herredag, naar Christoffer
Valkendorf udtrykkeligt krævede det. Christoffer Valkendorf
fastholdt sit Krav. Herredagsstævningen udstedtes. Hermed var et
væsentligt Udbytte opnaaet for Valkendorf, og han havde Grund
til at glæde sig.
For første Gang skulde nu den Lykke times ham at mødes med
sin gamle Modstander, ikke som Rentemester, ikke som Kongens
befuldmægtigede, men slet og ret som Christoffer Valkendorf.
Og der kunde ikke være Tvivl om Udfaldet. Christoffer
Valkendorf havde aabenbart Ret. I aaben og ærlig Kamp skulde han
da fælde ham og engang for alle gøre det af med denne
Ærke-bedrager, der saalænge havde vidst at besnære Kongen. Kun
een Sky formørkede de ellers saa lyse Udsigter. Det var Frygten
for, at Fyren skulde have Frækhed nok til ogsaa denne Gang
at udeblive.
Da Mogens Hejnesøn færdedes som Kaper og vel ikke havde
nogen fast Bopæl, sendtes Stævningen til Hans Lindenov,
Lensmand i Bergen, hvor man vidste at Mogens Hejnesøn holdt til1.
Det var dette Brev, som Mogens Hejnesøn modtog, og som be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
