Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mogens Hejnesøn
105
stemte ham til for en Stund at afbryde sin Virksomhed for at
drage til Danmark. Han maatte dog atter hilse paa gamle
Venner. Den 3dje Juni 1586 kom, og mod Sædvane mødte han for
Retten1. Kongen var selv tilstede, hvad der stundom synes at
have været ham et Offer, men des sikrere var Mogens
Hejnesøn paa en velvillig Domstol.
Den følgende Retshandling2 frembyder ikke ringe Interesse.
Endnu den Dag i Dag hviler der over den tørre Beretning et vist
komisk Skær, en Afglands af det kostelige Optrin, hvortil
Retssalen paa Københavns Slot den Dag var Vidne. Man tænke sig
en Feltøvelse pludseligt forandret til et virkeligt Slag; der skydes
skarpt med svært Skyts; Modparten vilde have været knust, hvis
han ikke netop paa det angrebne Punkt havde været blot tænkt,
ikke virkelig, tilstede. Saaledes vælter Valkendorf sig over
Mogens Hejnesøn med en Masse Beskyldninger. Hver enkelt vilde
stemple ham til Galgen, hvis den var sand — og den er det
vistnok — men om dem alle gælder det, at de ramme en fraværende,
thi Mogens Hejnesøn er ikke stævnet til dem, og Valkendorf
har følgelig ikke Ret til at fremføre dem. De synker derfor
virkningsløse til Jorden.
Ligeoverfor Valkendorf staar hans gamle Modstander,
ufor-bedret og uforbederlig, thi han hører hjemme i en anden Tid,
der ligger forud for de moralske Begreber. En Løgn er ham
blot en Krigslist, og han føler sig tryg, thi han har en paa rede
Haand.
Saaledes blev Kampen mellem de to jævnbyrdige Parter en
Slags Skinfægtning, tilstrækkelig virkelig til at vedligeholde
Interessen, ufarlig nok til at være komisk. Og Dommerne kunde
roligt nyde Forestillingens Glæder, thi hvad der saa skete, var
det heldigt. Mogens Hejnesøn kunde have godt af at faa hele sit
Synderegister læst og paaskrevet. Christoffer Valkendorf vilde
ikke have Skade af engang at forivre sig, saa at han strejfede
det latterlige.
Brevet selv, som Mogens Heinesøn havde afsendt, og hvorom
Sagen egentlig drejede sig, kunde ikke fremlægges i Retten; man
maatte nøjes med en Afskrift. Men det fremgik noksom heraf,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>