Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
Mogens Hejnesøn 110
ske vist ikke med Sikkerhed angive, men dog kan man naa til
en vis Sandsynlighed. Hele dette Ophold i Udlandet, og især i
Holland, maatte for Mogens Hejnesøn have ikke faa mislige
Sider. Det kunde være galt nok under den nederlandske
Frihedskamp at være en indfødt Hollænder. Men at være en i
Holland bosat Udlænding var det samme som at være berøvet al
Støtte. Ganske vist kunde Mogens Hejnesøn i Reglen forsvare
sig selv, og hele Sommeren var han jo til Søs. Men Vinteren var
lang, og skulde han ikke støde an mod Lov og Ret, kunde han
ofte have en hjælpsom Haand nødig. Et Vinterleje i Norge eller
Danmark var langt at foretrække.
Hertil kom, at det gode Forhold mellem Holland og England,
tildels paa Grund af den fælles Fare, nu var i synlig Tihagen;
der kunde næppe ret længe være Tale om ustraffet at overfalde
engelske Skibe. Men skulde man gaa for langt mod Syd, maaske
helt ned til Spaniens Kyst, for at træffe Skibe, man havde Lov
til at plyndre, saa kunde Indtægten snart blive altfor surt
fortjent. Og gik det uheldigt, var Faren dobbelt i et Farvand, hvor
man var ukendt med Smuthullerne. Det var bedst at trække sig
tilbage i Tide, førend de daarlige Aaringer begyndte.
Men selv om Mogens Hejnesøn havde Lyst til at vende hjem,
var Sagen ikke dermed afgjort. Der hørte efter al Sandsynlighed
en kongelig Tilladelse til. Ogsaa i denne Henseende stillede
imidlertid Forholdene sig heldigt. Som ovenfor omtalt, veed vi
ikke med Sikkerhed, hvorledes den mundtlige Overenskomst
var, som vistnok var bleven sluttet mellem Frederik den Anden
og Mogens Hejnesøn. Det var jo muligt, at den kun havde
bestemt et toaarigt Ophold i Udlandet. I saa Fald var da nu
Ud-lændighedstiden til Ende. Men selv om der var blevet fastsat en
længere Aarrække, eller en ubestemt Tid, indtil Kongen havde
ham nødig, saa var de politiske Forhold nu af den Natur, at
Frederik den Anden maatte ønske at kalde ham tilbage.
Hollænderne havde Aar 1587 fornærmet Danmark ved at udplyndre
og fængsle en dansk Udsending, saa at Frederik den Anden
havde set sig nødt til at beslaglægge 600 hollandske Skibe i Øre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
