Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mogens Hejnesøn
111
sund. Det var intet Tidspunkt at lade Mogens Hejnesøn forblive
i hollandsk Tjeneste
Det var fremdeles en offentlig Hemmelighed, at Spanien
gjorde uhyre Søudrustninger, og at den største Flaade, Datiden
endnu havde set — „den uovervindelige Flaade" — snart kunde
ventes at ville stikke i Søen. Ganske vist gjaldt Angrebet
England. Men naar dette var afstraffet for den Nederlænderne ydede
Hjælp, stod ingen nærmere for Tur end den næste
protestantiske Magt, Danmark-Norge. Under saadanne Forhold havde
Frederik den Anden al sin Sømagt behov, og det vilde være
højst ubesindigt at give Afkald paa en Mand som Mogens
Hejnesøn.
Og hvad kunde der vel være til Hinder for, at han nu vendte
tilbage? Naar han blot ikke ligefrem bosatte sig i Bergen, vilde
hans Tilbagekomst ethvert andet Sted ingen Forargelse vække.
I enhver dansk Købstad, København undtagen, kunde man
sikkert nævne baade Navnet Gyntersberg og Mogens Hejnesøn,
uden at nogen vidste Besked om de paagældende.
Da saaledes meget talte derfor, lidet derimod, blev virkelig
Enden paa det hele, at Mogens Hejnesøn, vistnok i Slutningen
af Aaret 1587, atter vendte tilbage til Hjemmet2.
Kunde dette synes let forstaaeligt, saa kræver derimod det
Opholdssted, som han valgte sig, nærmere Forklaring. Han
bosatte sig i Aalborg. Man tager næppe fejl, naar man sætter en
Forbindelse mellem dette og den Skæbne, der havde ramt hans
Ven Hans Lindenov.
Det var gaaet Lensmanden paa Bergenhus som hans Partner,
han havde maattet fortrække fra Bergen Aaret efter denne
15863. Men bedre stillet end sin borgerlige Staldbroder, havde
han kunnet flytte til sit Herresæde i Jylland, Ørslev Kloster,
hvor han havde indtaget en afventende Holdning, indtil der viste
sig noget. Et af de tre Landsdommer-Embeder i Nørrejylland
blev ledigt, Hans Lindenov søgte det og fik det4. Han var altsaa
nu mere blivende knyttet til denne Landsdel.
Hvad var det, der drog Mogens Hejnesøn uimodstaaeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>