- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / I. Bind. I. og II. Bog /
130

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

130

Mogens Hejnesøn 130

Intet Under da, at de to Retssagers Udfald blev imødeset med
største Spænding. Vil man have en ringe Maalestok for denne
Spænding, behøver man blot at lægge Mærke til den Iver,
hvormed Eftertiden har søgt efter de paagældende Domme. Fra den
lærde Retshistoriker Kolderup Rosenvinges Tid1 indtil vore
Dage har man stadig anstrængt sig for at komme paa Spor efter
dem, men forgæves.

Grunden er indlysende, naar man hører den: der er slet ingen
Domme blevet fældet. Heri ligger et yderligere Bevis for den
Vægt, som Samtiden tillagde disse to Sager. De var af den
Betydning, at de end ikke uden Men kunde betros til en retslig
Afgørelse. Det maatte jo være i allerhøjeste Grad pinligt ikke
blot for Valkendorf selv, men tillige for hans tro Fæller i
Regeringen, ja, for enhver Rigsraad med nogen Sans for det
sømmelige, at se Styrelsens Fejl blive offentligt stillede til Skue. At
dømme strengt i disse Sager vilde være yderligere at udraabe
det skete. At dømme mildt vilde være endnu værre. Og hvad
endelig Anklagerne angik, saa var det et Spørgsmaal, om de ikke,
da jo den døde nu engang ikke lod sig gøre levende igen, kunde
bringe mere ud af et Forlig end af en Dom, baade i Retning af
klingende Vederlag og Ry for ædel Forsonlighed.

Men hvo skulde stifte et sligt Forlig? Var det
Regerings-raaderne, kunde det bagefter udlægges som uretfærdigt
Sammenhold mellem Rigets Stormænd, og den folkelige Omtale vilde
hurtigt vide at anvende Ordsproget om den ene Ravn, der ikke
hugger Øjet ud paa den anden. Trække Prinsen ind i sligt var
misligt; han var for ung endnu til at indvies altfor meget i Sager
af denne Natur. Udenforstaaende vilde tro, at han var bleven
brugt som Skalkeskjul, og selv vilde han tabe den tilbørlige
Agtelse for sine Formyndere, naar han saa dem være i Stand til at
begaa saadanne Forseelser. Nej, kun een havde baade
Myndighed og Forstand nok til at ordne det hele ved Forlig, det var
Enkedronning Sophie. Tilfældet vilde, at hun just paa samme
Tid var til Stede paa Koldinghus. Til hende henvendte man
sig2.

To Dage efter Retssagen mellem Valkendorf og Peder Munk,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:58:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/1o2/0394.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free