Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mogens Hejnesøn
131
den 6te August 1590, maatte Christoffer Valkendorf — efter
forudgaaende Forhandlinger, hvori baade Enkedronningen og
andre havde taget Del, — tillige med Modparten underskrive en
meget ydmygende Overenskomst1. Han forpligtede sig heri til
at overlevere Sophie Gyntersberg den Dom, som Raadstueretten
i København havde fældet over hendes Husbond Mogens
Hejnesøn. Den Afskrift deraf, som fandtes i Københavns Stadsbog, skulde
udtages eller udskrabes af Bogen, og Dommen selv skulde være
død og magtesløs og ikke komme Mogens Hejnesøn, hans
Hustru og Børn til Skade paa Ære og Rygte i nogen Maade. Det
skulde staa Sophie Gyntersberg frit for at lade optage Mogens
Hejnesøns Lig og atter begrave det, hvor hun lystede. Christoffer
Valkendorf forpligtede sig til at betale hende 4000 Kroner til at
opføde sine smaa Børn for, og ligeledes til at betale Hans
Lin-denov 8000 Kr. for det Tab, han havde lidt ved Mogens
Hejnesøns Henrettelse. Hermed skulde Sagen til evig Tid være
afgjort, og aldrig mere at maatte oprippes. Alle tagne Stævninger
skulde være døde og magtesløse, og ligesaa al den Tiltale,
de kunde have til hverandre indbyrdes eller til andre i denne
Sag 2.
Skøndt det fra een Side set maatte synes at være naadigt
sluppet for Christoffer Valkendorf, saa var Betingelserne dog i
og for sig haarde nok. De blev imidlertid overtrufne af, hvad
der ikke stod i Overenskomsten, men hvad der vel mundtligt
afgjordes mellem ham og Rigsraadet, og i hvert Fald sikkert blev
en Følge af Retssagen: Christoffer Valkendorf fjernedes fra sine
Embeder.
Hvilke disse var, kunde selv Datiden have vanskeligt nok
ved at gøre Rede for, thi med hans utrolige Arbejdsevne og
Virkelyst havde han efterhaanden faaet lagt meget ind under sig.
Vel synes han Sommeren forud, da han fik Vordingborg i
Forlening3 og saaledes oftere maatte være borte fra København, at
have i det mindste af Navn opgivet at være Rentemester4. Men
af Gavn var han vedbleven og virkede fremdeles som en
Over-bestyrer af Rigernes samlede Pengevæsen. Des sværere maa
det være faldet ham nu at skulle afgive alt. Vi kan næsten Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
